Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilPATIENTpilInternetbehandling af angst og depression

Internetbehandling af angst og depression

Internetbehandling af angst og depression er et landsdækkende online tilbud, der behandler panikangst, socialfobi, enkeltfobier og let til moderat depression.

Hvad er Internetpsykiatrien og internetbehandling?

Internetpsykiatrien er en klinik, som består af helt almindelige og uddannede psykologer. Kontakten med psykologerne vil i behandlingsforløbet indledningsvist foregå via en videosamtale og efterfølgende primært skriftligt via vores online behandlingsprogram.

Både den indledende samtale og behandlingen kan gennemføres i hjemlige vante omgivelser, hvilket gør tilbuddet attraktivt for mange med netop angst og depression.

Selve behandlingsforløbet er siden 2015 dannet i Internetpsykiatrien på baggrund af knap 30 års international forskning fra bl.a Sverige, Norge, England, Holland, Canada og Australien.

Du kan desuden få hjælp, uanset hvor du bor i Danmark og behandlingen er gratis.

Sådan anmoder du om behandling

På hjemmesiden www.internetpsykiatrien.dk udfylder du et spørgeskema, som bliver gennemgået af psykologer i Internetpsykiatrien.

Hvis det vurderes, at du umiddelbart vil kunne have gavn af tilbuddet, bliver du indkaldt til en videosamtale med en psykolog, hvor I sammen drøfter tilbuddet og din situation. Kommer I sammen frem til, at gå videre med en behandling, får du adgang til vores behandlingsprogram.

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen foregår i et computerprogram, hvor du skal igennem en række trin med tilhørende daglige øvelser. I behandlingen lærer du at arbejde med dine tankemønstre. Behandlingsformen er baseret på kognitiv adfærdsterapi.

Under hele forløbet bliver du fulgt skriftligt af den samme psykolog, som du talte med i den indledende videosamtale. Behandlingen varer 10-12 uger og afsluttes med endnu en samtale med psykologen.
Der vil i forbindelse med dit forløb blive skrevet en statuserklæring til din egen læge.

Vi anbefaler, at du læser mere om vores tilbud på Internetpsykiatriens hjemmeside, samt at du gennemgår tilbuddet med din egen læge, da det er et forholdsvist nyt tilbud, som lægerne er ved at få bekendtskab til.



Siden er sidst opdateret 6-12-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring