Antipsykotika og vægtøgning

Antipsykotika og vægtøgning – et problem…

I en artikel nævnes at vægtøgningen på olanzapin hos antipsykotikanaive patienter i gennemsnit var 13,9 kg og for ziprasidon var vægtøgningen i gennemsnit på 4,8 kg efter 1 års behandling.(1) Vægtøgningen af klinisk betydning defineres ofte som en mindst 7 % vægtøgning ift. kropsvægt og for olanzapin er det 86 % som opnår mere end 7 % vægtøgning. For ziprasidon er det 37 %.(1)

Vægtøgning er en risikoparameter for udvikling af metabolisk syndrom, diabetes og kardiovaskulær sygdom. Ubehandlet er disse tilstande medvirkende til for at patienter med psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end baggrundsbefolkningen.(2) Sundhedsstyrelsens vejledning for behandling med antipsykotiske lægemidler beskriver hvorledes der skal foretages metabolisk screening for at kunne identificere patienter som er i risiko for hjertekarsygdomme og diabetes og hvor farmakologisk behandling for metabolisk syndrom bør iværksættes.

Sundhedsstyrelsens vejledning for behandling med antipsykotiske lægemidler (3)

Ved vægtstigning under antipsykotisk behandling ses især en visceral fedtdeponering og et af punkterne i den metaboliske screening er netop at måle taljeomfang. Et stort taljeomfang som tegn på øget visceralt fedt er en større risikomarkør for hjertekarsygdomme og nedsat insulinfølsomhed end et for højt BMI er. Reduktion i vægt kan mindske behovet for antihypertensiva, mindske risikoen for udvikling af diabetes, bedre kolesteroltallene og samlet set reducere risikoen for hjertekarsygdomme.(1)

Mulige årsager til vægtøgning ved behandling med antipsykotika

Vægtændringer kommer af en ubalance mellem energiindtaget og energiforbrændingen. Visse faktorer kan nævnes som værende prædisponerende for vægtøgningen hos patienter i antipsykotika behandling. Disse er bl.a. kvindeligt køn, lavere baseline vægt, familiær disposition m.m. Desuden er det vist at yngre har tendens til at tage mere på end ældre.(1) Årsagssammenhængen mellem antipsykotika og vægtøgning er kompleks, og mange mekanismer er involveret og mange af disse er stadig uafklarede. Antipsykotika har en (bi)virkningsmekanisme som til dels kan forklare hvorfor der ofte ses vægtøgning ved disse lægemidler.

Effekten af atypiske antipsykotika skyldes serotonerg og dopaminerg påvirkning af receptorer. (1), (2). 10 Blokering på dopaminreceptorer spiller en rolle ifht. hjernens belønningsfornemmelse, hvorfor fx mæthed ikke i samme grad belønnes under antipsykotisk behandling. Den serotonerge påvirkning giver bl.a. en appetitstimulering og derfor spiller begge neurotransmitternes virkning også ind på at patienten vil være tilbøjelig til at indtage mere mad. Også histaminerg blokering er forbundet med appetitstimulation.

Sløvhed i dagtimerne som bivirkning til antipsykotika kan bevirke at patienten er mindre fysisk aktiv. Det blev bl.a. vist i en gruppe af yngre mænd som var i behandling med antipsykotika, at deres aktivitetsniveau var lavere end tilsvarende gruppe uden antipsykotisk behandling1. Den histaminerge påvirkning er medansvarlig for at give sedation, og clozapin og olanzapin er også de præparater som har størst affinitet til histamin.
Ændring i søvnrytmen som følge af sedation i dagstimerne og manglende fysisk ”udmattelse” kan også have indflydelse på forskydninger i vægten. Besvær med at kunne falde i søvn ”behandles” hos mange ved at se skærm (fjernsyn/tablet/computer/telefon), hvilket er uhensigtsmæssigt da blåt lys fra skærm kan være medvirkende til mindsket melatoninproduktion og forskyder søvnrytmen yderligere. Søvnhygiejniske råd kan bl.a. findes her på sundhed.dk

Mange antipsykotika har også i større eller mindre grad påvirkning på muscarinerge receptorer og kan bl.a. udløse mundtørhed som kan føre til øget tørst og øget indtag af væske/kalorietung væske. Den antimuskarinerge påvirkning menes at have en indflydelse på insulinresistens og dermed udvikling af diabetes uafhængig af vægtøgning eller ændringer i BMI.(1)

Farmakologiske strategier ved vægtproblematikker

Ved valg af antipsykotikum til opstart af behandling er det vigtigt at have risikoen for vægtøgning for øje. Behandlingsalgoritmen for psykotiske tilstande hos voksne tager forbehold for dette fx ved at olanzapin er 3. linjevalgspræparat netop pga. denne vægtøgningsrisiko.

Langtidsbehandling med antipsykotika vil i mange tilfælde føre til vægtøgning i større eller mindre grad. For nogle præparater (fx olanzapin) ses betydelig vægtøgning allerede i løbet af nogle ugers behandling.(1)

Nonfarmakologiske tiltag

Kostvejledning og råd om 30-60 minutters fysisk aktivitet/motion/bevægelse om dagen er væsentlige ift. vægtreduktion og forbedring af risikoen for at udvikle sygdomme indenfor metabolisk syndrom. Selv en reduktion på 5-10 % af kropsvægten er med til at reducere risikoen for det metaboliske syndrom (diabetes, ændret kolesteroltal, forhøjet blodtryk). Dette skyldes at især et tab af viscerale fedtdepoter. (4)

Artiklen er udgivet af Psykiatriens Medicinrådgivning i september 2017.

Kilder

(1) Maayan, Correll. Management of Antipsychotic-Related Weight Gain. Expert Review of Neurotherapeutics. 1175-2000, Juli 2010.

(2) Jarskog, Hamer, Catellier, et al. Metformin for Weight Loss and Metabolic Control in Overweight Outpatiens With Schizophrenia and Schizoaffective Disorder. The American Journal of Psychiatry. 170 (2013) 1032-1040, September 2013

(3) Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. Sundhedsstyrelsen, Vejledning nr 9276, Maj 2014

(4) Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Redigeret af Taylor, Paton og Kapur. 12. udgave, 2015.