Skip til primært indhold

Medicinstuderende - sommerpraktik i psykiatriens verden

Medicinstuderende har mulighed for at komme 2 uger i sommerpraktik i Psykiatrien i Region Syddanmark. Her kan du sammen med en tutorlæge (overlæge eller afdelingslæge) komme helt tæt på og følge dagligdagen på en af Psykiatrisygehusets afdelinger.

2 ugers sommerpraktik med løn

Du kan få et indblik i udredning, behandling og alle de opgaver, der løses på en psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, stillingen er vagtfri og du får løn.

Forventninger til dig

Vi forventer, at du er nysgerrig og engageret i at lære mere om psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, og at du er ambitiøs og har en indre drivkraft til at udfordre og udvikle dig. Derudover ser vi gerne, at du er ambitiøs og har en indre drivkraft til at udfordre og udvikle dig. Sygehuset stiller ikke bolig til rådighed i praktikperioden. Du vil også selv skulle betale for eventuel transport, men det vil være muligt at få godtgørelse fra staten.

Ansøgningsprocessen

Ansøgningsprocessen starter typisk i maj måned. Du kan finde link til stillingsopslaget her på siden, når der er åbnet op for ansøgninger.

Hvis du er interesseret i en af praktikstillingerne, skal du skrive en ansøgning på max 1 A4-side. Her vil vi gerne høre, hvorfor du er interesseret i psykiatri. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for bestået bacheloruddannelse. Derudover skal du prioritere, hvilke steder, du helst vil i praktik.

Afdelinger og perioder for sommerpraktik

Der er praktikstillinger på følgende afdelinger i psykiatrisygehuset:

Ansøgning og frist

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 28. maj 2024. Du kan forvente svar på din ansøgning medio juni.

Søg om at komme i sommerpraktik som medicinstuderende i psykiatrien 

Kontakt

Bjørn Vinding Gulbech

HR konsulent


APPFWU01V