Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Direkte linje til sygehusledelsen

I anledning af den årlige ’Hvad er vigtigt for dig’-dag den 9. juni 2021 har patienter og pårørende mulighed for at ringe ind og få en snak med sygehusledelsen i Psykiatrien i Region Syddanmark.

”Det er en dag, der markerer det samarbejde med patienter og pårørende, som året rundt er en del af kvalitetsudviklingen i de psykiatriske afdelinger”, fortæller sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov. ”Vores erfaring er, at patienter og pårørende ofte kan supplere med nogle andre vinkler på det, der er vigtigt i deres kontakt med sundhedsvæsenet”.

”Den åbne telefon er en oplagt mulighed for, at du som patient eller pårørende kan give sit besyv med. Det kan være, du selv har oplevet noget, som du har lyst til at dele”, fortsætter Ole Ryttov, der sidder klar til at tage imod opkald:

Onsdag den 9. juni, kl. 10-12, på tlf.: 9944 4803.

Hvis linjen er optaget, er der mulighed for at aftale opringning på tlf. 9944 4872

Der er også mulighed for at patienter og pårørende kan komme med input på Facebook-siden for Psykiatrien i Region Syddanmark eller på sygehusets Instagram-profil.

I de psykiatriske afdelinger er der planlagt forskellige aktiviteter, bl.a. i samarbejde med PsykInfo. Der samles op på dagen i de lokale patient- og pårørenderåd og alle bidrag bruges i arbejdet for at skabe de bedst mulige rammer for patientbehandlingen.

Om ’Hvad er vigtigt for dig’-dagen

Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag dagen, hvor sundhedsprofessionelle på de danske sygehuse spørger patienter og pårørende om, hvad der er vigtigt i mødet med sundhedsvæsenet.

Læs mere på www.vigtigtfordig.dk.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, tlf. 9944 4803

Siden er sidst opdateret 8-6-2021



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring