Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilFAGFOLKpilPsykiatrifaglige akutambulante tilbudpilAkut Psykiatrisk Udrykningsteam til fagpersoner - APU

Akut Psykiatrisk Udrykningsteam til fagpersoner - APU

Døgndækket supplement til de eksisterende akutte tilbud til voksne over 20 år. Regionen bistår politiet i de syddanske kommuner med psykiatrifaglige kompetencer og rådgivning i akutte situationer. En erfaren psykiatrisk sygeplejerske kan ligeledes køre ud og bistå politi, praktiserende læge og lægevagt med fokus på deeskalering ved de vanskeligste tvangsindlæggelser.

Rådgivning og vejledning til fagpersoner

Psykiatrisk sygeplejerske står til rådighed for at rådgive og vejlede:

  • politi
  • praktiserende læger og
  • vagtlæger

i forbindelse med akutte tilspidsede situationer. Udrykningsteamet kører ikke ud uden politiets tilstedeværelse. Inddragelse af teamet tilrådes derfor tidligt i forløbet med henblik på at koordinere fremmøde til hos patienten.

Formål

Formålet med APU er, at:
  • øge kvaliteten i akuttjenesten
  • forkorte eller helt undgå gen-/indlæggelser
  • patienter og pårørende opnår tryghed og større tilfredshed med den akutte indsats og behandlingen.

Udrykningstjenesten kan bidrage til, at:

  • bistå politi, lægevagt og praktiserende læge med psykiatrifaglige assistance med fokus på at deeskalere i tilspidsede situationer
  • reducere antallet af tvangsindlæggelser
  • medvirke til, at borgernes behov for indlæggelse sker frivilligt.

Siden er sidst opdateret 13-10-2021



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring