Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge - ny national klinisk retningslinje

Anbefaling vedr. behandling med methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin/dexamfetamin

Sundhedsstyrelsen har i oktober 2020 udgivet en ny national klinisk retningslinje for behandling af ADHD hos børn og unge. Anbefalingerne om brug af methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin/dexamfetamin er uændrede siden retningslinjen fra 2018. Der er stadig en stærk anbefaling for brug af de nævnte præparater hos børn og unge, der udviser væsentlig funktionsnedsættelse. Desuden er der en svag anbefaling for brugen hos børn og unge med ADHD, som ikke udviser væsentlig funktionsnedsættelse. Det er fortsat gældende, at psykologiske og/eller pædagogiske tiltag forinden skal have været afprøvet alene, og med utilstrækkelig effekt alene. Disse tiltag bør fortsættes under farmakologisk behandling. 

Retningslinjen angiver, at valg af præparat vil være en individuel vurdering, da der ikke er nogen klinisk betydende forskel i effekt mellem atomoxetin og  methylphenidat og lisdexamfetamin/dexamfetamin.

Anbefaling vedr. behandling med guanfacin (Intuniv)

Nyt i retningslinjen fra oktober 2020 er en svag anbefaling for brug af guanfacin hos børn og unge mellem 6 år og 18 år, som ikke tåler behandling med centralstimulerende præparater, eller hvor disse er uegnede eller uden effekt.

Vedr. behandling med guanfacin beskriver produktresuméet, at der før behandling bør foretages en "baseline evaluering for at identificere patienter med øget risiko for døsighed og sedation, hypotension og bradykardi, arytmi forårsaget af QT-forlængelse og vægtøgning/risiko for fedme." Herudover også anamnese over tidligere behandlingsforsøg, tidligere og aktuel komorbiditet, familiær anamnese, samt højde- og vægtregistrering. Forslag til den vægtafhængige dosisøgning er ligeledes beskrevet i produktresuméet, og under optitrering bør der ugentlig monitoreres for symptomer på døsighed/sedation, hypotension og bradykardi. Løbende monitorering herefter bør ske hver 3. måned det første år og herefter hver 6. måned, dog hyppigere ved dosisændringer.

Da guanfacin er underlagt supplerende overvågning, skal alle bivirkninger, der formodes at stamme fra behandling med guanfacin, indrapporteres. Dette gøres via "Meld en bivirkning".

Anbefaling vedr. behandling med melatonin

Melatoninbehandling gives en svag anbefaling til børn og unge med søvnforstyrrelser, og hvor søvnhygiejniske tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt. Retningslinjen beskriver, at søvnproblemerne ved indsovning skal være af en varighed på mindst 3 måneder og en hyppighed på mindst 4 ud af 7 dage. Søvnhygiejniske tiltag skal endvidere være afprøvet i mindst 1 måned, inden melatonin kan ordineres. Behandling med melatonin bør revurderes efter 3 måneder og seponeres, hvis der ikke er tilstrækkelig klinisk effekt heraf. Vær opmærksom på at behandling med melatonin til denne patientgruppe fortsat er off-label. 

Anbefaling vedr. medicinpauser

Det anbefales fortsat ikke at holde planlagte medicinpauser mhp. at vurdere behandlingens effekt (dette til forskel fra flere af præparaternes produktresuméer). 


Siden er sidst opdateret 19-4-2021



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring