Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Videokonsultation over Mit Sygehus på computer

Vejledning til afholdelse af videokonsultationer over Mit Sygehus på computer.

Log ind på ”Mit Sygehus”

  1. Gå ind på hjemmesiden https://mit.rsyd.dk/
  2. Vælg ”Log på her” og log ind med dit NEM-ID
  3. Du vil nu kunne se en oversigt over dine forløb. Vælg et forløb.
  4. Under menupunktet ”Mine aftaler” kan du se en oversigt over dine videomøder. Der er et kameraikon ud for dine videomøder.

Start videokonsultationen

  1. Du skal være under menupunktet ”Mine aftaler”.
  2. Ca. 15 minutter før din videokonsultation vil du blive bedt om at melde dig klar.
    Hvis du ikke er helt klar, kan du trykke ”Udsæt”, og så vil beskeden komme igen efter 5 minutter. Hvis du ikke melder dig klar inden videokonsultationens starttid, vil aftalen blive aflyst, og du vil blive markeret som udeblevet.
  3. Når du har meldt dig klar, må du ikke forlade siden eller minimere vinduet, for så kan personalet ikke ringe dig op via videoopkald.
  4. Første gang du har en videokonsultation, vil du få en meddelelse, hvor du skal give tilladelse til, at programmet bruger computerens mikrofon og kamera. OBS Du skal vælge ”Tillad” til begge for at videokonsultationen kan gennemføres korrekt.
  5. Vær opmærksom på, at der skal være tændt for mikrofonen på din computer og skruet op for lyden. Brug gerne headset med mikrofon, det giver den bedste lyd.
  6. Videokonsultationen starter automatisk, når personalet ringer op.
  7. Hvis internetforbindelsen går ned undervejs, og videomødet lukker ned, vil det automatisk starte op igen, når du tilgår menupunktet ”Mine aftaler” i app'en igen.
  8. Når personalet afslutter videokonsultationen lukker video-vinduet automatisk ned og du kan lukke ”Mit Sygehus”.

 


Siden er sidst opdateret 21-9-2020



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring