Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Medicin

Psykisk sygdom behandles ofte med en kombination af medicin og samtaleterapi.

Medicin for psykisk sygdom kan virke forskelligt fra person til person. Derfor kan du opleve, at din behandler justerer din medicin undervejs. Det kan være nødvendigt at afprøve flere forskellige mærker.

Medicin tager tid, før den virker 

Der kan godt gå flere uger, før du mærker en effekt af medicinen.

Nogle får bivirkninger af deres medicin, fx kvalme eller træthed. Bivirkningerne vil som regel aftage, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen. Har du bivirkninger, der varer ved, kan du sammen med din behandler finde det mærke og den dosis, der virker bedst for dig med mindst mulige bivirkninger.

Du skal være særligt opmærksom på bivirkninger, hvis du får medicin som Clozapin eller Lithium.

Tal altid med din læge eller behandler, før du ændrer din medicin

Ophør med medicin kan forværre din sygdom eller føre til tilbagefald. Et brat ophør med medicinen kan give symptomer som kvalme og andet ubehag. Din læge eller behandler kan hjælpe dig med at trappe langsomt ud af medicinen.

Mere information om din medicin

På hjemmesiden www.Min.Medicin.dk kan du læse mere om virkning og bivirkninger

Du kan også finde en læsevenlig udgave af indlægssedlen til din medicin. Min.medicin findes også som app i Google Play eller App Store på din mobiltelefon eller tablet.

Er du i tvivl om, hvilken medicin, du får?

Du finder en oversigt over den medicin, du har recept på, via dit medicinkort på Sundhed.dk:

Få adgang til dit medicinkort på Sundhed.dk

Nyttige apps

I app'en 'Medicintjek' kan du læse mere om din medicin og de mulige bivirkninger.

App'en 'Medicinhusker' hjælper dig med at huske din medicin.

Begge apps er testet af Mindapps.dk for Psykiatrien i Region Syddanmark. Du finder dem i App Store (iPhone) og Google Play (Android).

Du skal, som udgangspunkt, selv betale for din medicin

Når du køber medicin på recept på apoteket, vil du automatisk få tilskud, når du har købt for et årligt grundbeløb.


Siden er sidst opdateret 13-10-2021



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring