Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilDecember 2017pilNy PUF-lektor i Psykiatrien i Region Syddanmark

Ny PUF-lektor i Psykiatrien i Region Syddanmark

Den 1. oktober 2017 tiltrådte Taus Biba som lektor på den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF) i Videreuddannelsesregion Syd. Han er ansat som ekstern lektor af Syddansk Universitet.

43-årige Taus Biba skal de kommende år være med til at udvikle den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark. Han er uddannet læge med speciale i psykiatri og arbejder til daglig på Psykiatrisk Akutmodtagelse og Mobilteam Odense. Sideløbende med PUF-lektoratet skal Taus Biba fortsætte sit arbejde i psykiatrisygehuset.

Udvikling af PUF-funktionen

PUF-funktionen går aktuelt igennem en udvikling, som alle nye lektorer bliver inddraget i. PUF-lektorerne har i fællesskab udvalgt en række kerne- og ansvarsområder, som videreuddannelsen i den kommende tid skal fokusere på.

- Vi arbejder i øjeblikket med tiltag, som er inden for medicinsk pædagogik, facilitering og innovation, feedback og kommunikation og læringsmiljø. Ud over det arbejder vi også med forskning på området, fortæller Taus Biba.

Sparringspartner for specialestuderende

Sideløbende med arbejdet på at forbedre videreuddannelsen generelt, er PUF-lektorerne tilknyttet lægelige specialer. Taus Biba er tilknyttet børne- og ungdomspsykiatrien, klinisk mikrobiologi og retsmedicin.

- Jeg fungerer som sparringspartner inden for andre specialer end mit eget. Det er i Region Syddanmark arrangeret på denne måde, så vi som lektorer ikke risikerer at ”sidde med flere kasketter på” i en eventuel kompliceret og følsom sag, oplyser Taus Biba og fortsætter.

- Målet er at forbedre uddannelsen, men også at hjælpe uddannelseslægerne, hvis de for eksempel er havnet i et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb. Så kan jeg forhåbentlig være med til at få dem tilbage på rette spor, oplyser Taus Biba.

Taus Biba er ansat som PUF-lektor indtil 2020.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Taus Biba, Læge, Psykiatrisk Afdeling Odense, telefon: 3058 6821

Siden er sidst opdateret 20-12-2017



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring