Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Indvielse af Lokalpsykiatri Vejle

Så er Lokalpsykiatri Vejle på plads i Sundhedshuset i Vejle. Her er vi nu til stede med både lokalpsykiatri og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere.

Det fejrer vi:

Tirsdag 28. april 2015 kl. 14.00

Vestre Engvej 51 indgang B, 7100 Vejle

Der vil blandt andet være taler ved regionsrådsformand Carl Holst (V), formand for psykiatri- og socialudvalget Thies Mathiasen (DF) og afdelingsledelsen i Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle. PsykInfo er til stede, og en repræsentant fra Bedre Psykiatri vil desuden holde tale og fortælle om patient- og pårørendesamarbejde. 

Der er mulighed for at komme rundt og se afdelingerne, tale med folk i huset, og psykiatrisygehuset vil være vært ved et let traktement.

Pressen er velkommen.

Se invitation

Fakta

Lokalpsykiatri Vejle flyttede ind i Sundhedshuset Vejle 1. marts 2015.

I Lokalpsykiatri Vejle er der 50 ansatte med en bred vifte af tværfaglige medarbejdere: Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og sekretærer. Stedet fungerer også som uddannelsessted for læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer.

Afdelingen samarbejder med Vejle Kommune omkring socialpsykiatri, uddannelse og forskning, og forventningerne er, at dette samarbejde kan blive større nu i det fælles sundhedshus.

Lokalpsykiatri Vejle rummer følgende funktioner: Almenfunktion, opsøgende psykoseteam, angst, OCD, oligofreni, PTSD og personlighedsforstyrrelser.

Afdelingen for Traume- og Torturoverlevere (ATT) bor også i huset. ATT hjælper flygtninge, indvandrere og hjemvendte danske soldater, der er blevet traumatiseret på grund af oplevelser med krig, flugt og tortur. Der er 30 medarbejdere i afdelingen.

Størstedelen af det 20.000 kvadratmeter store hus bebos af Vejle Kommune og University College Lillebælt. 



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Kommunikationskonsulent Hanne Kopp, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 2384 5014, e-mail: hanne.kopp@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 23-4-2015



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring