Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilAugust 2014pilSpadestik til Danmarks første OPP sygehusbyggeri i Vejle

Spadestik til Danmarks første OPP sygehusbyggeri i Vejle

Team OPP og Region Syddanmark sætter nu gang i det første offentlig-private sygehusbyggeri i Danmark – et byggeri som bliver et af de største OPP projekter herhjemme - og som kommer til at indeholde Psykiatrisk Afdeling Vejle. 

Projektet fejres med et officielt spadestik, hvor de forskellige samarbejdspartnere vil deltage og holde tale:

Fredag 22. august 2014 kl. 12.00

Beriderbakken, 7100 Vejle

Se vedhæftede invitation med oversigtskort.

Pressen er velkommen.

Fakta
Den nye psykiatriske afdeling bygges sammen med Vejle Sygehus via en 200 meter lang gangbro og har en samlet byggesum på 430 mio. kr. Areal: 17.000 m2 fordelt på to etager. Afdelingen rummer psykiatrisk skadestue, børne- og ungeafdeling samt ca. 100 psykiatriske sengepladser.
Konsortium – Team OPP: PKA, PensionDanmark, Sampension (investorer), MT Højgaard (opførelse) og DEAS (drift og vedligehold). Arkitekt: Arkitema. Rådgivende ingeniør: MOE A/S. Bestiller: Region Syddanmark.
Forventet klar: Senest januar 2017.

OPP projektet betyder, at byggeriet kan realiseres flere år tidligere, end hvis Region Syddanmark selv skulle have opført det. MT Højgaard skal stå for opførelse, og DEAS for drift og vedligehold i 25 år.

PKA, PensionDanmark, Sampension, MT Højgaard og DEAS indledte i 2012 et samarbejde om at bygge, vedligeholde og finansiere danske OPP-projekter over de kommende år for op mod 5 mia. kr. Fokus er på bygningsrelaterede OPP-projekter i kommunerne, regionerne og staten, og projekterne skal have en anlægssum på mindst 50 mio. kr. Vejles nye psykiatriske afdeling bliver parternes første projekt sammen.

Pt. er man i gang med at gøre den 40.000 kvadratmeter store grund klar: Der skal blandt andet fyldes 100.000 kubikmeter sand på og laves dræn. Selve byggearbejdet går i gang til vinter.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Kommunikationskonsulent Hanne Kopp, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 9944 4873, hanne.kopp@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 19-8-2014



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring