Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Lokalpsykiatri Aabenraa holder åbent hus

Hvordan arbejder en lokalpsykiatri? Hvad vil det sige at arbejde ambulant, opfølgende og tæt på patientens eget hjem? Hvilke funktioner og medarbejdere er der i en lokalpsykiatri og hvordan samarbejder de på tværs med patienter, pårørende, kommuner, foreninger og praktiserende læger?

Det vil lokalpsykiatrien i Aabenraa gerne fortælle borgere, samarbejdspartnere og andre interesserede, så derfor slår de dørene op:

Mandag 11. november 2013 kl. 13.00-15.30

Opnørplads 1-3, 6200 Aabenraa

... til en eftermiddag med foredrag, taler og rundvisning i huset, hvor man kan få et indblik i, hvordan lokalpsykiatrien arbejder. Senere kommer skuespiller og samfundsdebattør Farshad Kholghi og holder foredrag om angst med titlen: ”Du kan flytte bjerge”.

Pressen er velkommen.

Om Lokalpsykiatri Aabenraa
Lokalpsykiatri Aabenraa er en fuldt udbygget lokalpsykiatri med almen team, opsøgende psykoseteam, akut funktion, selvmordsforebyggelsesteam, Tidlig Interventions Team (TIT) - et regionalt specialtilbud til 18-30 årige med debuterende skizofreni - og PsykInfo.

Lokalpsykiatrien ligger centralt i Aabenraa i sundhedshuset Opnørgården, hvor der også er jordemødre, obstetriker/gynækolog, praktiserende læger og tandlæger. I stueetagen findes apotek.

Lokalpsykiatri Aabenraa har pt. 500 patienter i behandling. Lokalpsykiatrien betjener Aabenraa Kommune og modtager i visse tilfælde henvisninger fra de fire sønderjyske kommuner.

Lokalpsykiatri Aabenraa har holdt til i Opnørgården siden foråret 2012. De bebor husets 3. og 4.sal.

Det er målet, at der er fuldt udbyggede lokalpsykiatrier jævnt fordelt i Region Syddanmark ved udgangen af 2015.

Læs mere om lokalpsykiatri på psykiatrienisyddanmark.dk/byggeri



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Kommunikationskonsulent Hanne Kopp, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 2384 5014, hanne.kopp@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 6-11-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring