Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilOktober 2013pilIndvielse af rehabiliteringsafsnit i Middelfart

Indvielse af rehabiliteringsafsnit i Middelfart

Region Syddanmark samler retspsykiatrien i Middelfart i foråret 2014. De forskellige afsnit åbner et efter et, som byggeriet skrider frem, og nu er vi så langt, at det nye rehabiliteringsafsnit P5 kan tages i brug. Det fejres med indvielse:

Torsdag 24. oktober 2013 kl. 14.30

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Social- og psykiatridirektør Jacob Stengaard Madsen byder velkommen og der er taler ved regionsrådsformand Carl Holst (V), ledende overlæge Peter Fristed fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart og byggeriets arkitekt Finn Sørensen fra Creo. Desuden vil billedkunstneren Allan Herrik fortælle om de kunstværker, han har lavet til P5.  

Pressen er velkommen.

Vi mødes i forhallen og går samlet ned til P5.

Om P5
Rehabiliteringsafsnit med regionsfunktion for langtidsindlagte retspsykiatriske patienter, der har brug for rehabilitering under indlæggelse.

P5 er et integreret åben/lukket afsnit med plads til 14 patienter. Den typiske indlæggelsestid er 5-7 år.

Afsnittet adskiller sig fra de øvrige sengestuer ved at være 2-rumsstuer og ca. 10 kvadratmeter større. Med stue og soverum, toilet og bad. Grunden til at værelserne er større, er fordi patienterne er langtidsindlagte.

Patienterne flytter ind 4. november. De kommer blandt andet fra afdelingen i Middelfart og fra Hviding - der lukkes ned - og fra andre almenpsykiatriske afdelinger i regionen.

P5 bliver det første retspsykiatriske afsnit i Region Syddanmark med dynamisk lysstyring, dvs. at det kunstige lys’ intensitet og farve kan styres, så det understøtter behandlingen af patienter og skaber bedre arbejdsforhold for personalet.

Om Retspsykiatri Syddanmark

Den nye samlede retspsykiatri i Middelfart får 70 døgnpladser og vil, som i dag, desuden varetage den ambulante retspsykiatri i regionen.

Foruden de 70 retspsykiatriske pladser er der 36 almenpsykiatriske.

Udover ombygning udvides der med ca. 8500 kvadratmeter i alt.  

Byggeriet til Retspsykiatri Syddanmark tog sin begyndelse i februar 2012 og fortsætter et halvt års tid endnu: Indflytningen i de nye retspsykiatriske afsnit sker et afsnit ad gangen – med start juli 2013 til april 2014, hvor de sidste flytter ind.

Retspsykiatri Syddanmark forventes således at stå helt færdigt i foråret 2014.

Den samlede pris er knap 237 millioner kroner.

Entreprenør: 5E Byg A/S og totalrådgiver/arkitekt er CREO, Odense

Læs mere på psykiatrienisyddanmark.dk/byggeri



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Kommunikationskonsulent Hanne Kopp, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 9944 4873, hanne.kopp@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 24-10-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring