Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Interview med gæst og patient

Vil arbejde med psykiatri

 Alexandra Lutrynova

Alexandra Lutrynova fra Odense er her sammen med sin mor. Hun er lige startet på sygeplejerskestudiet og vil gerne arbejde med psykiatri:

- Jeg er kommet i dag, fordi psykiatri interesserer mig rigtig meget. Jeg vil gerne læse pædagogisk psykologi på Universitetet, når jeg er færdig som sygeplejerske for at kunne arbejde med børn og unge i psykiatrien. Jeg har lige været på observationspraktik i forbindelse med mit studie på et bosted for skizofrene. Jeg har en bror, der er alkoholiker – jeg har selv haft en spiseforstyrrelse en gang, som jeg er kommet ud af, og jeg har en veninde, der lider af det lige nu. Så jeg synes, jeg har nogle gode forudsætninger og personlige erfaringer, der gør at jeg kan arbejde med psykiatri fremover.

 

Jeg er stadigvæk Jesper

 Jesper Frostgaard

Jesper Frostgaard er erfaringskonsulent. Han har været tilknyttet Tidlig Interventions Team (TIT) i forbindelse med at han fik stillet diagnosen skizofreni. I dag tager han rundt og fortæller om sygdommen, og om hvordan han har lært at leve med den. 

- Jeg fortæller om mine egne erfaringer og jeg kan så sige, at det ikke er fuldstændig håbløst at leve med en diagnose. Der er også positive historier. Jeg skal selvfølgelig tage nogle forbehold og jeg har nogle begrænsninger – fx skal jeg passe på med at lave for mange aftaler – men ellers lever jeg i dag stort set uden symptomer. Jeg har min sygdom, men jeg har kontrol over den. Jeg er stadigvæk Jesper.

Tekst og foto: Hanne Kopp 


Siden er sidst opdateret 7-10-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring