Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilSeptember 2013pilIndvielse af Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Indvielse af Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Psykiatrien i Region Syddanmark har været i gang med en 10 måneders om- og tilbygning af Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Nu står det hele færdigt og vi er klar til at holde indvielse.

Indvielsen finder sted:

Fredag 6. september 2013 kl. 11.00

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Indgang 230, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense.

Psykiatri- og socialdirektør Jacob Stengaard Madsen byder velkommen. Der vil være taler ved blandt andet regionsrådsformand Carl Holst (V), byggeriets arkitekt og entreprenør samt afdelingsledelsen fra Børne- og Ungdomspsykiatri Odense.

Fakta
Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense skal ifølge Region Syddanmarks psykiatriplan oprustes.

Der skal fra 2014 være 22 døgnpladser mod 8 pladser i dag.

Det er blandt andet børnesenge, der flytter fra Kolding til Odense. Derudover bliver aldersgrænsen i børne- og ungdomspsykiatrien hævet fra 17 år til 19 år. Samtidig samles patienter med spiseforstyrrelser i henholdsvis Odense og Kolding (fra 2014 i Aabenraa), jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan.

Samlet set vil der komme flere patienter til afdelingen – der er tale om 2500 ekstra nye ambulante besøg per år - og det kræver en udvidelse og ombygning af de eksisterende forhold:

Tilbygningen består af en 1.200 kvadratmeter pavillon. Den er bygget øst for (bagved) det eksisterende byggeri, og forbinder to fløje med henholdsvis dagafsnit for børn og døgnafsnit for unge.

Pavillonen huser fortrinsvist de ekstra døgnpladser. Derudover akutmodtagelse og ambulatorium.

Ombygningen af afdelingen og pavillonen er en midlertidig løsning - indtil Nyt OUH står færdigt i 2018. Byggeriet skal sikre, at Region Syddanmark allerede nu og de næste 6 år kan efterleve psykiatriplanens anbefalinger.

Byggeriet er udført af C.P. BYG Aps i Broby og arkitektfirmaet TKT A/S fra Odense.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Kommunikationskonsulent Hanne Kopp, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 2384 5014, hanne.kopp@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 5-9-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring