Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Besøgsrestriktioner i Odense og Vejle

Grundet Covid-19-udviklingen i Odense og Vejle er det lige nu kun muligt som patient at have én fast pårørende på besøg som indlagt patient eller én fast ledsager til ambulante tider. 

OUH meddelte i sidste uge, at de indførte besøgrestriktioner for deres patienter, så der kun må komme én fast pårørende. Da flere Psykiatrien i Region Syddanmarks afdelinger deler matrikel med sygehuset i Odense, var det naturligt at følge den retningslinje - også set i lyset af udviklingen i antallet af smittede i Odense Kommune.
 

De omfattede afdelinger er:
Psykiatrisk Afdeling Odense - herunder lokalpsykiatrien på havnen

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - både sengeafsnit og ambulatoriet

Afdelingen for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i byen.

Dette gælder foreløbigt til og med 22. september.

Gælder også i Vejle

På grund af smittetrykket i Vejle Kommune er der fra den 14. september ligeledes indført en række restriktioner for besøgende på Psykiatrisk Afdeling Vejle og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Vejle på Nordbanen 5 samt hos Afdelingen for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i byen.
 

Som tidligere er der dog undtagelser for pårørende til børn.
Er der for lidt plads i forhold til afstandskravet, kan den faste pårørende stadig blive bedt om at vente udenfor. Man er som pårørende dog altid velkommen til at deltage på telefon eller video.




Siden er sidst opdateret 15-9-2020



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring