

|
|||
De 13 lokalpsykiatrier i den syddanske psykiatri er hjørnestenen i den ambulante tilgang sammen med de øvrige ambulatorier. og med nye penge fra finanslovsforliget er der råd til at ansætte ekstra medarbejdere begge steder.
Pengene bliver fordelt således, at alle tilbud får mindst én ekstra medarbejder. Desuden rummer budgettet mulighed for, at enkelte tilbud får flere nye medarbejdere. Dette vil blive beregnet ud fra befolkningsunderlaget i optageområdet.
Opnormeringen ligger i tråd med psykiatriplanens anbefalinger, der sigter mod at understøtte og udvikle de ambulante tilbud og samtidig at styrke tilgængeligheden af behandlingen.
Næste trin er at finde de kommende medarbejdere, som skal arbejde i de nyoprettede stillinger.
Det er forventningen, at de nye medarbejdere betyder øget kapacitet i den ambulante psykiatri og giver mulighed for et tættere samarbejde med kommunerne om behandlingsopgaven.
FAKTA
OBS: Artiklen er er bragt i juniversionen af psykiatriens medarbejderblad PS! og kan deles uredigeret eller i brudstykker med kildehenvisning. Billeder kan hentes hos og deles efter aftale med fotograf Lasse Olsson (21 14 54 45)
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring