Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilAFDELINGERpilPsykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion (for voksne)pilBehandling af alvorlig eller ekstrem tvangsoverspisning - BED (Binge Eating Disorder)

Behandling af alvorlig eller ekstrem tvangsoverspisning - BED (Binge Eating Disorder)

Projekt med behandling af alvorlig eller ekstrem tvangsoverspisning - BED i perioden 2019-2021. Behandlingsforløbet kan vare op til et år, afhængigt af en faglig vurdering af behovet i samarbejde med patienten. En del af projektet er at udvikle et internetbaseret efterbehandlingskoncept til dem, der har modtaget overnævnte behandlingstilbud. Det vil give patienter mulighed for at afprøve hvorvidt denne efterbehandling kan hjælpe dem til at fastholde effekt af behandlingen.

Rekruttering og opstart af projektet

Der planlægges rekruttering og opstart behandling af:

  • 10 patienter i perioden maj-august 2019
  • 20 patienter i november-december 2019
  • 10 patienter i maj-august 2020
  • 10 patienter i november-december 2020

Tilbuddets elementer

Vi har ansat 2 sygeplejersker med psykiatrisk og terapeutisk baggrund samt en fysioterapeut og en diætist, som i samarbejde med overlægen fra Team for Spiseforstyrrelser i Lokalpsykiatri Odense vil stå for behandlingen.

Tilbuddet vil have en eller flere af følgende elementer:

  • Gruppeterapi
  • Individuelle samtaler
  • Fysioterapi
  • Diætistvejledning
  • Hjemmebesøg
  • Pårørendeinddragelse
  • Psykiatrisk rådgivning ved overlæge

Patienter fra Odense, Kerteminde og Nordfyn Kommune

Vi har fået midler til at opstarte behandling af 50 patienter fra Odense, Kerteminde og Nordfyn Kommune i perioden 2019-2021.

Inklusionskriterierne er flg.:

  • Bopæl: Odense, Kerteminde eller Nordfyn Kommune.
  • Alder: 18-75 år
  • Patientens egen læge varetager den somatisk udredning og er tovholder for evt. somatisk behandling
  • BED af svær til ekstrem grad (8 eller flere overspisninger om ugen)


Eksklusionskriterierne er flg.:

  • Somatiske lidelser (eller planlagt indgreb), der kræver umiddelbart vægttab eller dysreguleret somatiske lidelser der påvirker vægt, f.eks. planlagt gastric by-pass, dysreguleret diabetes, dysreguleret hypo/hyper tyroidisme
  • Ubehandlet svær psykiatrisk komorbiditet f.eks. skizofreni, depression af svær grad

Henvisning vil foregå via egen læge til centralvisitator på Psykiatrisk Afdeling Odense.

Forud for henvisningen skal henviser forholde sig til bilag 1.

 


Siden er senest opdateret den 06-03-2019
Kontakt



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt