Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Ro på med mindfulness øvelser

Med mindfulness kan du træne din evne til at være til stede i nuet. Også når du kommer ud i situationer, der gør dig fx vred eller bange,

Du kan træne din evne til at være med svære følelser - uden at reagere impulsivt på dem

Med jævnlig træning kan du vænne dig til at give dig selv en lille pause, før du handler. Også når du er stærkt påvirket af dine følelser. Selv en lille pause kan være nok til, at din reaktion bliver mere neutral.

Mindfulness kan afhjælpe tankemylder

Er du plaget af tanker, der kører i ring? Brug øvelserne nedenfor til at øve dig på at lade dine bekymringer glide i baggrunden.

Lyt til mindfulness-øvelser

Her kan du høre eller downloade 3 mindfulness-øvelser:
Kort body scan, øvelse, hvor du ligger ned eller sidder i en behagelig stilling, mens du bliver guidet til at have fokus på de forskellige dele af din krop. Øvelsen varer ca. 15 minutter.
Lang siddende meditation, hvor du sidder ned og lytter til speakeren. Øvelsen varer ca. 30 minutter.
Langt yogaprogram, kombineret mindfulness og yoga-øvelse, hvor du laver yoga-øvelser samtidig med at du lytter til speakeren. Øvelsen varer ca. 30 minutter.
 
Øvelserne er indtalt og stillet til rådighed af psykiatrisk overlæge og ph.d. Lone Fjorback, der har forsket i, hvordan mindfulness afhjælper bl.a. stress.

Træn gerne dagligt

Du får størst effekt, hvis du træner hver dag. Det er normalt, at du bliver urolig, keder dig - eller at dine tanker drager på langfart - under øvelsen.  Vær venlig og tålmodig med dig selv. Kom tilbage til træningen ved at rette opmærksomhed mod fornemmelsen af din krop og dit åndedræt.

Kort øvelse

Små øvelser i dagens løb kan også være en mulighed: Sæt dig eller læg dig et roligt sted. Luk dine øjne.Hold fokus på fornemmelsen af din krop og dit åndedræt.


Siden er sidst opdateret 18-12-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring