Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilForskningens dag - en dag på strømpesokker og med stenalderhjerner

Forskningens dag - en dag på strømpesokker og med stenalderhjerner

Hvad er den nyeste viden i psykiatrien? Hvad mangler vi at finde ud af, og hvordan bærer vi os ad med i fællesskab at blive klogere? Det var der masser af spændende bud på, da Psykiatrien i Region Syddanmark inviterede til Forskningens dag 2017.

De sorte kondisko havde hun taget af og stillet til side. Måske for at sikre jordforbindelsen i det store auditorium på Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia, hvor årets fejring af psykiatriforskningen i Region Syddanmark fandt sted.

Så det var på bløde strømpesokker og med sårbar stemme at 46-årige tidligere skizofreni-patient Dorthe Randi Schmidt fra Ribe tog ordet for at sætte sin egen, personlige historie i relief i forhold til dagens overskrift. Som netop drejede sig om at sikre psykiatriforskningen en sund og fodformet jordforbindelse, eller som lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen sagde i sin velkomst:

- Strategien for Region Syddanmark de kommende år er at styrke den kliniknære forskning, så vi får så meget ny viden som muligt for pengene, får formidlet den eksisterende viden så godt, vi kan, og får smidt det gamle, der ikke dur mere, på lossepladsen.

Sandheder, relationer og barrierer

Dorthe Randi Schmidt

Dorthe Randi Schmidt gav et dybt indblik i, hvordan hun selv fandt vejen ud af skizofreniens skygge, efter at have mødt muren hos behandlere, der troede, de kendte sandheden.

Dorthe Randi Schmidts fortælling om 10 års kamp for at genvinde et meningsfuldt liv efter en lammende skizofrenidiagnose i 2008, lod til at gå rent ind i den kontekst.

- Jeg husker endnu, hvordan lugten i lokalet var, følelsen i min krop og tanken om, at nu var mit liv slut, fortalte hun om den dag, hun fik at vide, at hun led af paranoid skizofreni.

En tilstand, hun selv mener, formentlig har sammenhæng med en barndom og ungdom med omsorgssvigt og seksuelt misbrug. Men den teori fandt hun først lydhørhed for nogle år senere.

- Lægen vidste formentlig ikke bedre, da han sagde, at skizofreni var en livslang lidelse, og at min eneste chance for at få et tåleligt liv var, at jeg passede min medicin, men det han gjorde, var rent faktisk at tage håbet fra mig. På baggrund af en viden, han troede, han havde, sagde hun.

Dorthe Randi Schmidt påpegede, at fastfrosne sandheder er farlige at have i psykiatrien. Sanderheder, der ikke udfordres og som derfor risikerer at skabe falske fortællinger. Som i hendes tilfælde, hvor sygdommen blev præsenteret som uhelbredelig.

- Det farlige er, at fortællinger skaber forventninger, og forventninger skaber virkelighed, forklarede hun og priste sig lykkelig for, at hun fandt sin egen fortælling.
For hendes vedkommende var det mødet med psykologen Brian og en bog om en norsk kvindes vej ud af skizofrenien, der blev skelsættende.

- Jeg fandt ud af, at man KAN blive rask, og jeg mødte et menneske, som hjalp mig til den helbredende indsigt, at psykosen var et forsvar. At jeg i virkeligheden var bange for mit eget følelsesliv, sagde hun og fortalte, at hun siden da er blevet medicinfri og i dag er under uddannelse til psykoterapeut.

- Det vigtigste at forske i i psykiatrien, er for mig at se, hvad relationer betyder for behandlingsresultatet. For mig var det afgørende at møde et menneske, som lyttede til min fortælling.

- Og så vil jeg i øvrigt bede jer gå på opdagelse i jeres kliniske hverdag: hvilke barrierer er der i forhold til inddragelse og relationsudvikling, og hvilke sandheder trænger til at blive udfordret?

Stenalderhjernen i sommerhus

Mere muntert havde foredraget med HjerneMadsen alias hjerneforsker Peter Lund Madsen været forinden. Om hvordan tanker opstår, hvordan de spiller sammen med vores følelser, og hvad der sker, når den mentale balance tipper - for eksempel når stenalderhjernen spænder ben for os og giver uforståelige angstsymptomer.

– Desværre er der rigtig lang vej til, at vi tilnærmelsesvist har styr på de grundlæggende mekanismer i den forbindelse, sagde Peter Lund Madsen, efter at han havde taget tilhørerne med på en munter udviklingsrejse fra verdens mest primitive hjerne - fladormehjernen - til den mest højtudviklede – menneskehjernen, der altså på visse punkter stadig tror, den befinder sig i stenalderen.

Peter Lund Madsen

- Der er sindssygt mange funktioner, som hjernen bare laver uden at vi aner det, men hvad afgør, hvad der skal ind i min bevidsthed, og hvad der ikke skal, spurgte Peter Lund Madsen blandt andet i et indholdsmættet og muntert foredrag om, hvordan tanker opstår og manifesterer sig, og hvilken viden, vi lige nu står og mangler for at komme videre.

Et fænomen som HjerneMadsen anskueliggjorde ved bl.a. at fortælle om sine ture ned til skraldespanden i mørket, når han er med familien i sommerhus på Sejerø.

- Det farligste dyr på Sejerø er et pindsvin! Alligevel står jeg hver gang rutinemæssigt og ryster i bukserne af skræk. Det er jo fuldstændig irrationelt og stenalderagtigt, og at forstå de grundlæggende angstmekanismer er stadig en af vores vigtigste opgaver, pointerede han og opfordrede samtidig psykiatrien til at tage bevidsthedsforskningen tilbage fra neurologerne ’fordi den hører mere til her hos jer’, som han sagde.

Speed-dating og ny inspiration

Det øvrige dagsprogram rummede poster-præsentationer som forskningens svar på speed-dating, workshops bl.a. om kvalitative interviews i børne- og ungepsykiatrien, teknologiske muligheder i fremtidens psykiatri og en afsluttende plenumdebat med udgangspunkt i de fire H’er – hvem, hvad, hvor og hvordan – i forhold til fremtidens forskning i Region Syddanmark.

- Til hverdag synes jeg lidt, at forskningen lever sit eget parallel-liv, så det er godt at blive mindet om alt det, der foregår, og at man har dygtige kolleger, der bruger alt deres krudt på at forske, lød det efterfølgende fra en af dagens deltagere, Jesper Lai Knudsen, konsulent i PsykInfo.

For hans vedkommende var dagsordenen for dagen også at samle inspiration til, hvad der kan være relevant at få ud over rampen i PsykInfo-regi enten som foredrag eller andet.

- Hvad rør sig, og er der noget af det, vi kan bruge? Det er det, jeg er her for at finde ud af. For at lytte lidt på vandrørene.

 

Snak ved poster 2017

- Det var lidt angstprovokerende, men et fint forum at få lov at præsentere sin forskning i, sagde psykolog og ph.d-studerende Simone Hemmingsen efter at have redegjort for sine resultater i workshoppen ’Klassisk forskningsformidling.’
- Ellers synes jeg, at foredraget med Peter Lund Madsen var ret fedt, og det er også rart at få indblik i, hvad der forskes i i andre dele af regionen.

 

Snak ved poster 2017
 - Nå, hvad skal vi så nu? Heidi Bøgholm og Birgitte Adanczky fra Odense Kommunes Rehabiliteringsafdeling studerede planen over workshops og havde svært ved at vælge. Workshoppen med casefortællinger fra den kvalitative forsknings verden havde givet anledning til refleksioner om, hvad det gør ved én som professionel behandler, når man ved, man er på tynd is.
- Det kan vi jo ikke lide. I den situation tror jeg ikke, vi er så gode til at stille de rigtige spørgsmål, sagde Heidi Bøgholm.
 
Oplæg på psykiatrien forskningsdag 2017

Når forskeren møder patienten. Ph.d-studerende ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense, Ditte Hulgaard, fortalte om sine kvalitative interviews med børn og unge og deres forældre om, hvordan det opleves at få diagnosen funktionelle lidelser.
- Er det egentlig overhovedet en diagnose, var der en mor, der spurgte. Eller er det ikke bare det, lægerne siger, når de ikke aner, hvad de ellers skal gøre?

Da programmet  var slut takkede Anders Meinert Pedersen af på psykiatriledelsens vegne og ønskede alle fortsat god forskning.

 


Siden er sidst opdateret 14-12-2017



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon