Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Tilmeld dig Psykiatriens forskningsdag

Psykiatriens Forskningsdag er dagen, hvor vi fejrer den forskning, der hver dag bliver lavet i Psykiatrien i Region Syddanmark. I den anledning inviterer vi forskere, patienter, pårørende og klinikere til at deltage i Psykiatriens Forskningsdag med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet.

Se programmet her (pdf)

Program:

  • 12.00 Ankomst og registrering
  • 12.30 Velkomst ved lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen
  • 13.00 Foredrag af HjerneMadsen om psykiatriforskning Peter Lund Madsen
  • 14.00 Foredrag af patient Dorthe Randi Schmidt - Patientinddragelse i forskning
  • 15.00 Workshops - Mød forskerne
  • 16.30 Kjeld & Monopolet - Debat om fremtidens forskning i psykiatri
  • 17.15 Årets forskertalent
  • 17.30 Tak for i dag

På dagen er der udover oplæg og foredrag også mulighed for at kigge forbi en lang række workshops, som du læse mere om i listen herunder.

Test dig selv

I denne workshop opstilles de test/udstyr, som udføres på jeres forsøgspersoner. Dette vil give patienter og pårørende en fornemmelse af, hvordan det er at indgå i forskningsforsøg. Det kunne f.eks. være afprøvning af en test eller et spørgeskema.

Cases – når forskeren møder patienten

Denne workshop er tiltænkt forskere, som udfører kvalitativ forskning. Her vil der være mulighed for at fortælle samt fremvise arbejdet bag interviewene, og hvilke udfordringer der kan opstå ved brugen af denne metode.

Debat – hvad skal vi forske i?

I dette rum vil vi gerne debattere de emner, som patienter, pårørende og klinikere ønsker vi skal forske i. Debatten ledes af en repræsentant fra Depressionsforeningen.

Teknologi i fremtidens psykiatri

Teknologier som anvendes i psykiatrien kan vises frem og afprøves i denne workshop. Det kan være videosamtaler, applikationer, computerprogrammer, virtual reality mv; som kan afprøves af de besøgende.

Klassisk mundtlig forskningsformidling

Denne workshop er den velkendte forskningsformidlingsform, hvor der afsættes 10 minutter til præsentation og 5 minutter til diskussion. Der er mulighed for at anvende PowerPoint, Prezi og anden visuel fremstilling.

20 spørgsmål til professoren

I denne workshop er der mulighed for at høre og diskutere regionens psykiatriprofessorers visioner og idéer for fremtidens psykiatriske forskning. Professoren kan introducere med et oplæg på power point, hvorefter debatten gives fri.

Speed-dating

I denne workshop kan forskeren præsentere sin forskning på en poster. Posteren kan opbygges med de traditionelle overskrifter og omfatte arbejdet bag egen forskning. Der er 2-3 minutter til at præsentere sin poster, hvorefter de besøgende går videre til den næste poster.

Tid og Sted

7. december 2017 fra 12.00 -17.30 Trinity Hotel og Konferencecenter

Gammel færgevej 30

7000 Fredericia

Tilmelding senest d. 10. oktober 2017 

SKRIV TIL netvaerkssekretariatet@rsyd.dk

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret 20-9-2017
Psykiatrien i Region Syddanmark



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon