Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Nyt OUH i udbud

Region Syddanmark sender nu store dele af det nye universitetshospital i Odense i udbud. Nyt OUH bliver Danmarks største helt nye sygehus, og udbuddet kommer til at foregå som totalenterprise.

 

Psykiatri kommer senere
Psykiatrisygehusets del er ikke indbefattet af dette udbud. Det børne- og ungdomspsykiatriske byggeri sendes i udbud til august. Sygehusets voksenafdeling skal bygges som et offentligt og privat samarbejde (OPP-projekt), og her er terminen endnu ikke fastlagt.  

 

Nyt OUH
 
Nyt OUH forventes at stå færdigt i slutningen af 2022


Regionsrådet besluttede i oktober 2016 at sende store dele af det nye universitetshospital i Odense i udbud i såkaldt totalenterprise. Nyt OUH bliver et af Danmarks største sygehusbyggerier, og det er det første af de store danske sygehusbyggerier, der bliver udbudt i totalenterprise. Totalentreprise betyder, at totalentreprenøren færdigprojekterer projektet og sikrer, at det bliver opført. Totalenterprise-udbuddet af Nyt OUH deles i tre store klumper: Vidensaksen, behandlingsbygningerne og klyngerne.

 

Opgaverne med at projektere og bygge vidensaksen og behandlingsbygningerne er nu sendt i EU-udbud. Materialet bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende én af de kommende dage og på www.rsyd.dk onsdag. Udbuddet indledes med en såkaldt prækvalifikationsfase, hvor alle entreprenører har mulighed for at tilkendegive deres interesse. Ud fra disse interessetilkendegivelser vælger regionen, hvilke entreprenørere man vil forhandle videre med. Udbuddet af de såkaldte klynger på det nye sygehus forventes at være klar i begyndelsen af september i år.

 

Kontraktunderskrift i begyndelsen af 2018

Region Syddanmark regner med at kunne underskrive kontrakten med den eller de totalentreprenører, der bliver valgt til at projektere og bygge vidensaksen og behandlingsbygningerne i begyndelsen af 2018. Kontrakten omkring klyngerne forventes at være klar fire måneder senere. Nyt OUH forventes at stå færdigt slutningen af 2022.

 Se pressemeddelelse i fuld længde samt tegninger


Siden er sidst opdateret 11-5-2017



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon