Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilNy professor budt behørigt velkommen ved tiltrædelsesseminar

Ny professor budt behørigt velkommen ved tiltrædelsesseminar

Fredag blev der afholdt tiltrædelsesseminar for Rene Klinkby Støving, der tiltræder som klinisk professor på Center for Spiseforstyrrelser og SDU. Seminaret slog tonen for professorens kommende arbejde an, hvor den nyeste viden og forskning sættes i centrum i behandlingen af spiseforstyrrede.

Ønsket om styrket fokus på forskning og evidens i behandlingen af spiseforstyrrelser blev tydeliggjort på tiltrædelsesseminaret for Rene Klinkby Støving. Der var oplæg fra Tyskland om de genetiske mekanismer i anoreksi, Aarhus Universitet gjorde status over anoreksibehandlingen i Danmark og endelig holdt Rene Klinkby Støving selv et længere oplæg om hormonel tilpasning.

Og det er netop dette solide afsæt i forskning, der optager den nyudnævnte professor:

- Jeg håber virkelig, at vi på Center for Spiseforstyrrelser kan få hul igennem til endnu mere forskningssamarbejde både nationalt og internationalt. Derfor er jeg også glad for, at det allerede i dag på mit tiltrædelsesseminar er lykkes at få essentielle bidrag fra både Aarhus Universitet og Universitetet i Duisburg-Essen.Professor Rene Klinkby Støving (th) og Professor Anke Hinney (tv) fra Essen - Duisburg Universitet.

Professor Anke Hinney (tv) fra Essen - Duisburg Universitet, der er en af verdens førende forskere indenfor arvelighed af spiseforstyrrelser, og den ny-tiltrådte professor ved Center for Spiseforstyrrelser ved OUH og Psykiatrien i Region Syddanmark, overlæge René Klinkby Støving (th) der holdt oplæg om hormoners og ernæringens betydning for de ofte svære psykiske symptomer ved anorexia nervosa.

Lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, er også meget begejstret for det nye professorat og de muligheder, der ligger i at få et stærkt fokus på spiseforstyrrelser. Han er stolt af centeret, der som det eneste i Danmark har en integreret somatisk enhed og et utroligt stærkt fokus på tværfaglighed.

- Vi håber jo på, at vi i Region Syddanmark kan skabe et nyt kraftcenter for forskning og i indsatsen mod spiseforstyrrelser. Et sted, hvor man både forebygger, behandler, uddanner og frem for alt forsker i spiseforstyrrelser. Så vi forhåbentligt kan komme i gang med at behandle ud fra evidens frem for erfaringsbaseret behandling og fornemmelser


Han henviser til at vi trods 150 års kendskab til sygdommen, stadig ikke har fundet en egentlig årsag til sygdommen, og at meget behandling stadig tager udgangspunkt i fornemmelser frem for viden.

Baggrund
Rene Klinkby Støving har mere end 20 års erfaring med behandling af spiseforstyrrelser. Han står bag en tværfaglig forskergruppe, der har publiceret flere forskningsprojekter. I støbeskeen lige nu ligger en undersøgelse af, hvordan ernæring har indflydelse på psyken i forbindelse med anoreksi.

- Vi ved i forvejen at udsultning har betydning for depression og angst, nu går vi skridtet videre og undersøger ernæringens betydning i forhold til anoreksi.

René Klinkby Støving har desuden deltaget i udarbejdelsen af flere nationale retningslinjer for både behandlingen og for den sociale rehabilitering af patientgruppen.

 


Siden er sidst opdateret 14-11-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon