Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Stor interesse for psykiatri i Middelfart

Flere end fem hundrede gæster valfartede trods regn til det gamle sindssygehospital i Teglgårdsparken i Middelfart, søndag 28. august, hvor der blev fortalt om psykiatri før og nu

I forbindelse med Trekantområdets Festuge satte Middelfart Museum, Psykiatrien i Region Syddanmark, Panorama Middelfart og Middelfart Bibliotek fokus på det gamle sindssygehospital i Teglgårdsparken med en festival om psykiatri.

En sindssyg god søndag

Flere end fem hundrede gæster valfartede trods regn til det gamle sindssygehospital i Teglgårdsparken i Middelfart, søndag 28. august, hvor der blev fortalt om psykiatri før og nu. Tekst: Hanne Kopp Fotos: Jonas Ahlstrøm


I det store telt på plænen var der forfatterforedrag. Der var historisk rundvisning i parken med spot på bl.a. patienterne P.S. Krøyer og Sofie Skotte. Og tidligere patienter, såkaldte EN-AF-OS-ambassadører, fortalte om det at leve med en psykisk lidelse i dag.


Der var noget for enhver smag, samt både udendørs og indendørs arrangementer. Børn, unge og gamle var mødt frem og vandrede rundt mellem de gamle bygninger, mens de kunne slappe af med yoga i teltet, prøve en sansestol, psykiatriens nye seng eller danse og bagefter snuppe sig en pølse med brød i det fri eller gå i cafeen og nyde frokosten der.

En sindssyg god søndag


Interesse for historien
Man kunne fornemme historiens vingesus mellem de gamle bygninger, høre hvordan det var at være psykisk syg og indlagt i gamle dage. Samtidig stod patientforeninger, medarbejdere og patienter klar til at fortælle, hvordan tiden har ændret sig; hvordan psykisk behandling foregår i dag og hvordan synet på psykisk sygdom generelt er skiftet.

En sindssyg god søndag - Maiken Nørup


Interessen for psykiatri vækker stor glæde på museet i Middelfart, arrangementets initiativtager:


-Det er fantastisk at se så mange trodse regnen og komme forbi. Der var en bred interesse, både for den gamle psykiatri i museet og parken, for psykiatrien i litteraturen, kunsten og dansen, og der var også mange, der var forbi den nye psykiatriseng og høre, hvordan behandlingen foregår i dag, siger museumsleder Maiken Nørup fra Psykiatrisk Samling.


-Det er vores ønske at gøre det her til en årlig tilbagevendende begivenhed, det håber jeg virkelig lykkes. Det giver os nemlig en unik mulighed for at binde en tråd mellem historie og nutid, og nogle gange er det først, når man kender sin historie, at man forstår sin nutid, siger hun.

En sindssyg god søndag


Skubber lidt til fordommene
Festivalen ”En sindssyg god søndag” var arrangeret i samarbejde med blandt andet Psykiatrien i Region Syddanmark. Lægefaglig direktør Anders Meinert fortæller:


-De fleste af os har sikkert haft en eller anden form for bekendtskab med psykisk sygdom: Enten en af vore forfædre, som vi har hørt om, eller også en af vores bekendte eller måske allernærmeste, der er ramt på sjælen. Dog er det måske de færreste af os, der i virkeligheden helt forstår, hvad det vil sige at leve med en psykisk sygdom. Jeg håber derfor, at en dag som ”En sindssyg søndag” kan være med til at skubbe lidt til folks forestillinger – og fordomme - om psykiatrisk behandling og psykiatriske patienter, siger Anders Meinert. 


Du kan se video og billeder på dagen ved at følge Psykiatrien i Region Syddanmark på facebook eller twitter – eller ved at gå ind på hjemmesiderne www.psykiatrienisyddanmark.dk og www.middelfart-museum.dk/psykiatrisk-samling

En sindssyg god søndag

Kunstworkshop ved kunstner Steffan Herrik (blå kasket). Gæster skulle aftegne mærker på mursten i Teglgårdsparken. De mange ridser i murstenene siges en patient at have ridset i gennem flere årtier. Steffan Herrik ville samle de mange tegn i en stor collage. Fotos: Jonas Ahlstrøm. 

En sindssyg god søndag
 
En sindssyg god søndag

 

En sindssyg god søndag
En sindssyg god søndag
 
En sindssyg god søndag


 


Siden er sidst opdateret 29-8-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon