Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilBorgermøde om fælles sundhedshus i Kolding

Borgermøde om fælles sundhedshus i Kolding

Kolding Kommune og Region Syddanmark inviterer til borgermøde om et fælles sundhedshus i Låsbyhøj i Kolding. I sundhedshuset vil flere kommunale aktiviteter til udsatte borgere og den regionale lokalpsykiatri blive samlet i løbet af 2019.


Forud for planlægningsprocessen holder kommunen og regionen et borgermøde, hvor politikere, samarbejdspartnere, naboer og andre interesserede inviteres.


Pressen er velkommen.


Borgermødet holdes:
Onsdag 1. juni 2016, kl. 16-18 i kantinen på Låsbyhøj, Nørregade 1, 3. sal, 6000 Kolding


Til borgermødet vil der være velkomst ved Kolding Kommunes Senior- og Socialudvalgsformand, Lis Ravn Ebbesen og Region Syddanmarks Psykiatri- og Socialudvalgsformand Thies Mathiasen. Man kan høre mere om huset og dets funktioner, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til et panel bestående af repræsentanter fra både kommune og region samt politikere.

 Se vedhæftede program.


Fakta:
Låsbyhøj vil blive ombygget til et fælles sundhedshus for Kolding Kommune og Region Syddanmark.


Der vil være indflytning i 2019.


I det 5000 kvadratmeter store hus vil der være følgende aktiviteter:


Fra Region Syddanmark: Lokalpsykiatri Kolding med ambulant behandling samt udredningssamtaler/forløb med udkørende sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, læger, studerende og sekretariat. Desuden forløbskoordinator for patienter med både psykisk sygdom og misbrug. Ca. 35-40 medarbejdere. 


Kolding Kommunes funktioner i Låsbyhøj: Kolding Misbrugscenter, hjemmestøtte til sindslidende, børnefamiliehuset, ungekontakten og Projekt Revance, som er Kolding Kommunes tilbud til personer med sindslidelse, fysisk lidelse, misbrug, indvandrere, flygtninge med PTSD eller personer med psykisk og/eller fysisk handicap, der har svært ved at passe et job eller uddannelse.

I dag har både region og kommune flere snitflader – blandt andet i forhold til patienter med psykisk sygdom og samtidigt misbrug – og det fælles sundhedshus skal være med til at skærpe samarbejdet.


I dag bruges Låsbyhøj til rehabiliterings- og akutcenter for borgere i Kolding Kommune.


Siden er sidst opdateret 30-5-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon