Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Når et menneske tæt på ikke trives

Ny tilfredshedsundersøgelse understreger vigtigheden af at engagere patienten og de pårørende i behandling og forebyggelse af psykisk sygdom.

Døgnafsnit 202 i Psykiatrisk Afdeling Odense, er et af de afsnit i Psykiatrien i Region Syddanmark, der har fokus på samarbejdet med patienter og pårørende.

Når et menneske tæt på ikke trives

– Du kan som pårørende gøre en stor forskel, når et menneske tæt på dig, har en psykisk sygdom, fortæller afdelingssygeplejerske på afsnit 202, Lone Meibom: – Som pårørende kan du støtte op om behandlingen, så patienten hurtigere kommer sig og risikoen for, at vedkommende igen bliver syg falder. En af de hyppigste årsager til tilbagefald er, hvis patienten holder op med at tage sin medicin. De pårørende kan her støtte op om, at patienten holder fast i behandlingen.

Mange af patienterne på de 16 sengestuer i afsnit 202 indlægges med depression. – Patienten er typisk indlagt i ca. 3 uger. Allerede inden for den første uge forsøger vi at få en samtale med de nærmeste pårørende. Det kan være venner, familie eller andre, som patienten har tillid til.

Forår og efterår har afsnittet i Odense tilbud til pårørende om at deltage i gruppeforløb på 8 timer, der klæder dem på til at tackle hverdagen med psykisk sygdom.  – Det kan være enormt frustrerende at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom, tilføjer Lone Meibom.

Vi lytter

– Vi bruger den årlige tilfredshedsundersøgelse som pejlemærke for de ting, vi skal forbedre, fortsætter Lone Meibom. – Svarprocenten er central for, om vi kan bruge undersøgelsen som grundlag for ændringer i hverdagen. Her har vi en fordel, fordi vores patienter som regel har det betydeligt bedre  ved udskrivelsen – og derfor har de ressourcer, der skal til for at udfylde spørgeskemaet. Det er sværere for vores kolleger i de skærmede afsnit.

Den daglige kontaktperson har naturligvis også samtaler  med patienterne og deres nærmeste i hverdagen på afsnittet. Vi lægger vægt på at have en god tone, både indbyrdes og overfor patienterne. Vi hører tit, at der er en god atmosfære i afdelingen. Medarbejderne er glade og det smitter af på patienterne, slutter Lone Meibom.

Sammen om sundhed

– Personalet har en grundlæggende kognitiv tilgang i alle samtaler, som ofte munder ud i konkrete tiltag eller aftaler om, hvad patienten selv kan gøre for at tackle sine symptomer. Som et tillæg til terapien og den medicinske behandling kan patienterne også benytte sig af forskellige fysiske tilbud, så som massage, en tur til kolonihavehuset – eller en halv time i sanse-stolen. Afsnittet har både sanse- og motionsrum, som patienterne er velkomne til at benytte sig af.

sanse

Afslapning i sanserummet

Pressemeddelelse om den landsdækkende undersøgelse af patient- og pårørendetilfredshed


Siden er sidst opdateret 14-3-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon