Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilArbejdsmiljøredegørelse med positive resultater

Arbejdsmiljøredegørelse med positive resultater

Arbejdsmiljøredegørelse 2015 viser positive resultater

Færre arbejdsulykker, status quo og forbedring i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, styr på ergonomien – men et sygefraværsmåltal, der ikke er nået. Det er de væsentligste resultater fra psykiatrisygehusets Arbejdsmiljøredegørelse 2015.

Den årlige arbejdsmiljøredegørelse viser med tal og fakta, hvordan det går med psykiatrisygehusets strategiske indsatsområder: Alvorlige arbejdsulykker, psykisk overbelastning, muskel-skeletoverbelastninger samt sygefravær. Derudover indgår et par gode eksempler på et systematisk arbejdsmiljøarbejde, der har skabt resultater.

Du kan i redegørelsen fx se nedenstående figur, som viser, at antallet af ulykker med mere end 3 ugers fravær er reduceret med 28 % siden 2012. I samme periode er det samlede antal af registrerede arbejdsulykker dog steget betragteligt, fordi medarbejderne i højere grad registrerer ulykker uden fravær. Dette er positivt ud fra en forebyggelsesmæssig synsvinkel. Der kan også ses en tendens til, at de ulykker, der er, medfører mindre fravær – måske pga. effektiv defusing og debriefing, som gør, at hændelserne ikke i så høj grad ”sætter sig”.

Ulykker med og uden fravær

Redegørelsen fortæller som ovenfor beskrevet også om en række forskellige indsatser, der er sat i gang i løbet af det forgangne år. Du kan fx læse, hvad kerneopgaven er, hvordan man forebygger arbejdsulykker, eller hvordan man får 0 mobning.

Til sidst i redegørelsen angives en række anbefalinger for det videre arbejde med at skabe løbende udvikling på arbejdsmiljøområdet.

·         Fokus på årsagsanalyse af arbejdsulykker med henblik på øget læring

·         Fokus på at tage ved lære af alle hændelser og optræk til hændelser (nærved-ulykker)

·         Fokus på, at alle afdelinger og afsnit får defineret deres kerneopgave

·         Fortsat understøttelse af de uddannede forflytningsvejledere

 

Link til redegørelsen


Siden er sidst opdateret 12-2-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon