Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilTelepsykiatrisk Hjemmebehandling indstillet til Digitaliseringsprisen 2016

Telepsykiatrisk Hjemmebehandling indstillet til Digitaliseringsprisen 2016

Bliv behandlet for din sygdom, mens du sidder derhjemme foran en skærm – det tilbud har Psykiatrien i Region Syddanmark siden 1. marts 2015 givet til regionens borgere med psykisk sygdom. Tilbuddet betyder, at patienterne har mulighed for at sidde hjemme i trygge omgivelser og modtage hjælp, mens behandleren befinder sig på psykiatrisygehuset et andet sted i regionen.

Den mulighed og arbejdet med at implementere telepsykiatrisk hjemmebehandling er netop blevet nomineret til Digitaliseringsprisen 2016.

Indsatsen, der er forankret i Telepsykiatrisk Center, har betydet, at alle afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark i dag har mulighed for at tilbyde telepsykiatrisk hjemmebehandling, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Der er etableret en infrastruktur for behandlingen med blandt andet hardware, udstyr, undervisning osv.

Telepsykiatrisk Hjemmebehandling giver en mere fleksibel, tryg og mindre stigmatiserende behandling af patienten, der også sparer tid og penge på transport. På samme måde kan der også spares tid og transport for behandleren.

Der blev i 2015 gennemført i alt 468 telepsykiatriske patientkonsultationer.

Telepsykiatrisk Hjemmebehandling er nomineret i kategorien Velfærdsprisen, hvor der er tre nominerede kandidater. Vinderen offentliggøres den 16. marts. 

Fakta:
Telepsykiatrisk Hjemmebehandling er, når en patient behandles i trygge omgivelser i eget hjem, mens behandleren befinder sig på Psykiatrisygehuset et andet sted i regionen. Behandlingen foregår over videokonference via patientens computer eller tablet. Der er en mangfoldighed af behandlinger inden for forskellige målgrupper, behandlingstilbud, tidspunkter i behandlingsforløbet mv.

 

Læs mere om Telepsykiatrisk Hjemmebehandling her http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm459378

Ud over psykiatrisygehusets nominering med Telepsykiatrisk Hjemmebehandling er Region Syddanmark også nomineret i andre kategorier. Projektet Teletolkning er nomineret til Effektiviseringsprisen, mens Syddansk Sundhedsinnovation er nomineret til Dommernes specialpris med projektet CoLab Plug & Play.

 


Siden er sidst opdateret 10-2-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon