Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Lokalplan i høring

 Lokalplanforslaget  til den grund ved havnen i Odense,  hvor den kommende Lokalpsykiatri Odense skal være, er godkendt i kommunen og nu sendt i høring.

I 2018 skal et nyt hus stå klar til den kommende Lokalpsykiatri Odense på en grund ved den gamle Toldbodgade på Odense Havn -som næsten nabo til Promenadebyen og Byens Ø.

Lokalpsykiatri Odense bliver med sine 5.000 kvadratmeter samtidig den største lokalpsykiatri i hele Region Syddanmark.
 

Lokalpsykiatri Odense

Inden byggeriet kan sættes i gang, skal der godkendes en lokalplan, som også åbner mulighed for byggeri af et parkeringshus. Byggeriet skal være på mindst to etager, typisk fire med mulighed for en enkelt bygning i seks etager.

Ved udformningen af bebyggelsen har der været fokus på, at byggeriet skal være med til at give området en bymæssig karakter og markere hjørnet Toldbodgade/ Finlandgade som ankomstområde til havnen/ Byens Ø.

Lokalplanforslaget blev godkendt tirsdag 9. februar 2016 i By-og Kulturudvalget.

Nu skal planen i otte uger lægges frem til offentlig debat, hvor enhver kan komme med kommentarer eller indsigelser.

Læs mere om Lokalpsykiatri Odense
 


Siden er sidst opdateret 10-2-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon