Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Inspiration på tværs

- Musik fremkalder følelser og minder. Musik kan trøste. Og musik sætter gang i kroppen. Musik er en nøgle til alle rum i sindet - og kan være en nøgle til det lidende menneske.

Ordene er sygeplejerske Mark Egebjergs. Han har anvendt musik som relationsskaber i et praktikforløb på U1, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, og ordene blev sagt til et netværksmøde torsdag 10. december i Middelfart, hvor 110 psykiatriske medarbejdere fra hele regionen var samlet.

netværksdag 10.dec 2015

Mange måder at forebygge tvang på
Mødet kredsede om forebyggelse af tvang, og hvordan psykiatriske afdelinger kan blive bedre til at inddrage patienter og pårørende - og det tog udgangspunkt i de såkaldte partnerskabsaftaler, som hver afdeling har lavet, og hvor de har beskrevet hvordan de vil forebygge konflikter og nedbringe tvangen på deres afdeling.

Der bliver arbejdet med flere forskellige redskaber og midler: Sanseintegration, fysisk aktivitet, nye fysiske rammer, naturoplevelser, safewards, andre arbejdsformer, mere kommunikation til patienter og pårørende, kompetenceudvikling - og også musik kan være med til at skabe et trygt og roligt miljø på afdelingen.  

netværksdag 10.dec.

Sammen med Lizette sang og spillede Mark Egebjerg - Lis Sørensens nummer "Verdenen er i farver". og de overviste publikum om, at musik bevæger og rør ved folk. Senere samme dag fortolkede sognepræst Peter Danielsen (til venstre) Leonard Cohen - og fortalte om egne oplevelser fra mødet med psykiatrien.  Tekst og foto: Hanne Kopp

Mulighed for at byde ind
Som sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov indledningsvist sagde:

- Alle medarbejdere kan og skal bidrage ind i den her kerneopgave, og vi skal hver i sær tænke over, hvordan vi kan bidrage. Vi skal kassere det, der ikke virker, og så skal vi tage det nye ind. Der er masser af muligheder for at give input. Mulighed for kompetenceudvikling er her også nu, og vi har indflydelse på, hvordan uddannelsen kan strikkes sammen, sagde Ole Ryttov.

Dagen igennem var der workshops, hvor de forskellige afdelinger fortalte, hvordan de arbejder med deres partnerskabsaftale. De forskellige workshops var kombineret med oplæg i plenum.

netværksdag 10.dec 2015

Medarbejderbladet PS! bringer i januar 2016 et udvidet nummer med tema om tvang. Her kan du læse mere om netværksdagen, om forebyggelse af tvang og om metoden safewards, der nu implementeres i hele psykiatrisygehuset.

Netværksdagen var finansieret gennem kompetenceudviklingsplanen 2015-18.  

Se flere billeder fra dagen

Se plancher og oplæg fra dagen på intranettet

Se video 

Pårørendevideo som blev vist på dagen

Hvad er partnerskabsaftalerne?
Sundheds- og Ældreministeriet og de fem danske regioner har indgået en såkaldt partnerskabsaftale, der skal være med til at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Målet er at halvere brugen af bæltefikseringer frem mod 2020. Region Syddanmark har sat sig det mål at nedbringe tvangen med 50 procent inden 2018. 
Hver afdeling har lavet sin egen partnerskabsaftale, hvor de beskriver, hvordan de vil nedbringe tvangen på netop deres afdeling.

Læs mere


Siden er sidst opdateret 6-1-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon