Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Kunst med brugerne i centrum

Det Fælles Kunstvalg for Nyt OUH, Psykiatrien i Region Syddanmark og SDU Nyt SUND udbygger samarbejdet mellem institutionerne med en fælles kunststrategi.

Samtidig har udvalget sat gang i fire fælles kunstprojekter, som skal synliggøre forbindelsen mellem de tre institutioner. Fire internationalt anerkendte kunstnere skal skabe unikke kunstværker til glæde for patienter, ansatte og studerende.
 

Et fælles kunstudvalg mellem Region Syddanmark og Bygningsstyrelsen står for planlægningen af kunsten.
 

De fire kunstnere er: Simon Starling, Phillippe Parreno, Monica Bonvicini og Nevin Aladag.
 

Kunstværker, der har mennesket i centrum
På Nyt OUH, Psykiatrien i Region Syddanmark og SDU Nyt SUND bliver der anvendt 11 millioner på de fire fælles kunstprojekter.

Kunstudvalget har lagt vægt på sammenspillet mellem brugerne, kunsten og arkitekturen og prioriterer kunstværker, der kan give patienter, ansatte og studerende nye oplevelser af stedet. Mennesket er kort sagt i centrum for den kunstneriske oplevelse med det formål, at kunsten skaber nærvær i de store bygninger. De valgte kunstværker er alle æstetiske i deres natur, men de udfolder sig først rigtigt, når brugerne begynder at bruge rummene i dagligdagen.
 

Kunstværkerne integreres i særlige rum og steder i byggeriernes fælles arealer og forbindelsesgange. Fælles for projekterne er, at de skal markere det tætte samarbejde mellem OUH og SDU, som med deres sammensmeltning kommer til at danne unikke muligheder for behandling og forskning mellem teori og praksis.

Se hele pressemeddelelsen og læs mere om de fire kunstnere.

 


Siden er sidst opdateret 3-12-2015



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon