Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilFAGFOLKpilTvangpilKompetenceudviklingsplanen 2015-18

Kompetenceudviklingsplanen 2015-18

Danske Regioner og regeringen indgik i 2014 en aftale om at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden 2020. I Region Syddanmark blev det besluttet at opnå målet om en halvering ved udgangen af 2019 og arbejde på en fastholdelse af målet fra 2019-2020.
 

I forbindelse med denne beslutning bevilligede regionsrådet i Region Syddanmark 43 millioner til kompetenceudvikling i psykiatrien 2015-18 - midler der skal være med til at nedbringe tvang.

Midlerne blev fordelt på foreløbig 40 kompetenceprojekter i  ”Kompetenceudviklingsplanen for Psykiatrien i Region Syddanmark 2015-2018.


Kompetenceplanens aktiviteter understøtter den regionale partnerskabsaftale for forebyggelse af tvang (2014), der indeholder milepæle for de ansattes kompetenceudvikling. Der monitoreres årligt på disse måltal og rapporteres til Ministeret for Sundhed og Ældre samt Sundhedsstyrelsen.

Kompetenceudviklingsplanen finansierer dels traditionelle kursusaktiviteter, og er desuden dedikeret til at udvikle funktioner gennem skræddersyede projekter og indsatser fx i forhold til brugen af etisk refleksion og patientinddragelse.


Der er blandt andet kompetenceudvikling indenfor sanseintegration, den motiverende samtale, psykopatologi, deeskalering, Safewards m.m. Og udover kurser er der også mulighed for at deltage i projekter, workshops, konferencer, e-læring om psykiatriloven m.m.

Som medarbejder kan man finde information om aktiviteterne på intranettet under  ”Ned med tvang”. Her beskrives de enkelte kompetenceaktiviteter, lovgivning, inspiration til arbejdet med at nedbringe tvang, e-læringsmodul om den nye psykiatrilov m.m. Siden udvikles løbende med information, nyeste viden og inspiration i dialog med medarbejderne.  

Læs Kompetenceudviklingsplanen 2015-18

Se aktiviteter under Kompetenceudviklingsplanen


Siden er sidst opdateret 12-4-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon