Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Klinisk basisuddannelse

Den kliniske basisuddannelse (KBU) er første uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse. I KBU bruger du din viden fra universitetet til at være læge og efter afsluttet og godkendt KBU kan du søge om tilladelse til selvstændigt virke hos Sundhedsstyrelsen.

KBU består af to gange seks måneders ansættelse i to forskellige specialer. Den første ansættelse fokuserer på behandling af akutte patienter, mens den anden ansættelse hovedsageligt har fokus på kroniske patientforløb. 

De tre videreuddannelsessekretariater i Danmark er ansvarlige for de konkrete stillingskombinationer og du kan læse mere om hvordan den kliniske uddannelse er tilrettelagt i Region Syddanmark hos Den Lægelig Videreuddannelse Syd.

Sundhedsstyrelsen står for tilmeldingen til KBU og udsender lodtrækningsnumre til jer der er tilmeldte. Der tildeles KBU-forløb to gange om året ved halvårlige valgrunder. Det foregår i et elektronisk fordelingssystem, hvor I som kommende basislæger logger ind på skift og vælger det konkrete forløb i henhold til lodtrækningen. Så snart du har valgt et forløb, kan du selv printe din ansættelses- og uddannelsesaftale ud fra systemet.

Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder mellem 18 og 20 KBU-forløb to gange om året. De er fordelt på psykiatrisygehusets 5 psykiatriske afdelinger i Esbjerg, Vejle, Aabenraa, Odense og Svendborg.

 

Her på siderne kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål og læse om, hvordan andre har oplevet deres KBU i psykiatriens verden.

AM er i KBU i psykiatrien i vejle

 

 

Jeg har også været på en medicinsk afdeling, hvor man drøner rundt på stuegang og stiller de samme grundspørgsmål hele tiden. I psykiatrien er der meget mere tid til at arbejde med patienterne og til at gå ind i deres historie. Man får et andet og tættere forhold til dem. Det kan jeg godt lide.

Anders Møjbæk, reservelæge, KBU, Psykiatrisk Afdeling Vejle 

 

 

 



Siden er sidst opdateret 28-10-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring