Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Vejen banet for videoløsninger

Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark skal være Danmarks førende inden for teknologi. Derfor har regionsrådsformand Carl Holst (V) og vice president i Cisco, Hans Hwang, 23. juni sat deres underskrifter på en aftale, der skal bane vejen for flere videoløsninger i fremtidens syddanske sundhedsvæsen. Det vil sikre mere effektive patientkonsultationer og forbedret patientkontakt.

CISCO.jpg

Aftalen vil blandt andet muliggøre en udbredelse af telepsykiatri. Fx kan behandlere/læger i Region Syddanmark foretage videokonsultationer med psykiatriske patienter via internettet. På den måde kan borgere blive behandlet enten i egne hjem eller på nærliggende psykiatriske afsnit ved hjælp af videokonferenceudstyr og derved spare tid på transport, og samtidig skaber man større tryghed for patienterne, da de ikke behøver at forlade deres hjem.

Fremtidens sundhedsvæsen

Regionsrådsformand Carl Holst er glad for den netop underskrevne aftale:

- Aftalen med Cisco bringer os et stort skridt tættere på at realisere de løsninger, der er nødvendige i fremtidens sundhedsvæsen. Vi har i Cisco fået en samarbejdspartner, som har stor international erfaring med it-infrastruktur og digitale løsninger, og jeg er sikker på, at den erfaring vil være en stor fordel for Region Syddanmark, siger han.

De fem forskellige projekter, som aftalen omfatter, vil alle blive udviklet og udrullet i løbet af det næste halve år. Alle projekter skal gøre Region Syddanmark klogere på, hvilke krav og funktionaliteter, der kan efterspørges i forbindelse med udbud af løsningerne. Udover videoløsninger rummer hensigtserklæringen en undersøgelse af mobilitetsløsninger, der inkluderer udvikling af regionens trådløse netværk. Derudover følger en samlet plan for, hvordan it kan understøtte regionens fremtidige udfordringer, fx inden for sikkerhed og bedre kommunikation på tværs af de mange klinikker, hospitaler og afdelinger.


Siden er sidst opdateret 23-6-2014



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt