Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilRegion Syddanmark sælger gamle psykiatribygninger

Region Syddanmark sælger gamle psykiatribygninger

Region Syddanmark sælger afdelingsbygningerne i Augustenborg og Hviding til Freja ejendomme A/S med henblik på, at Freja udvikler ejendommene til videresalg. Der er aftalt en overskudsdeling mellem regionen og Freja, hvis Freja sælger bygningerne videre med overskud inden for de næste syv år.

Når Region Syddanmark sælger ejendommene, skyldes det, at de bliver ledige som følge af regionsrådets tidligere vedtagelse af den fremtidige struktur for regionens sygehuse inklusiv de psykiatriske sygehuse.

Tilbage i april 2013 vedtog regionsrådet en rammeaftale om salg af større ledige ejendomme i Region Syddanmark til statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme A/S.

Glæde over salg
- Jeg er utrolig glad for, at vi i dag kan overlade opgaven med at skabe nyt liv og sikre lys i vinduerne i de fire sygehus-ejendomme til Freja ejendomme. Selskabet står for kompetence, erfaring og soliditet, det er ejet af den danske stat og har midlerne til at investere langsigtet. Og vigtigst af alt, så tager Freja ansvar både for lokalsamfundet og de menneskers liv og vilkår, det får indflydelse på, pointerer regionsrådsformand Carl Holst (V).

Freja har ikke lagt sig fast på den fremtidige anvendelse af sygehusbygningerne i henholdsvis Augustenborg og  Hviding , men overtager ejendommene med henblik på videreudvikling og gensalg. Freja tager udgangspunkt i, at der er mulighed for at iværksætte tiltag, der kan forøge ejendommenes værdi inden et gensalg.

Udflytning fra sygehuse
Psykiatrien flytter fra Augustenborg Sygehus i Sønderborg til et nyt psykiatrisygehus i Aabenraa i 2015. Der etableres desuden lokalpsykiatri i Sønderborg omkring 2016. For Hviding gælder det, at sygehuset lukker i 2015 og psykiatrien flytter herfra til Esbjerg.

Yderligere informationer:
Regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark, telefon 4032 5210
Administrerende direktør Karen Mosbech, Freja ejendomme A/S, telefon 3373 0800


Siden er sidst opdateret 6-5-2014



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt