Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Byggeriet i Aabenraa er forsinket

Det er netop blevet meldt ud i dag, fredag 7. februar 2014, at der er forsinkelser på sygehusbyggeriet i Aabenraa. Det gælder både for somatik og psykiatri.

Det børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorium (fase 1) står færdigt i juni 2014. Det er den tidsplan, psykiatrisygehuset har arbejdet efter i et stykke tid. Ambulatoriet var oprindelig planlagt til at stå færdig i januar 2014, men forsinkelse på fase 1 af somatikkens projekt har skubbet indflytningen til juni 2014.

Fase to også forsinket
Det er i midlertidigt nyt, at fase 2, der omfatter opførelse af alle øvrige psykiatriske døgnfunktioner og ambulatorier, også er forsinket. Det skyldes primært forsinket opstart af betonelementleverancen. Der er rejst to voldgiftssager i sammenhæng med psykiatrisygehusets byggeri.

Forsinkelsen er på cirka fire måneder og betyder, at fase 2 er klar til indflytning i juni 2015.

Flytteprocesser forsinkes derfor også
Byggeforsinkelserne betyder, at flytteprocesserne også forsinkes. Frem til flytningen arbejder afdelinger og funktioner videre som hidtil.

Forsinkelserne komme ikke til at berøre patienterne. De vil fortsat blive behandlet der, hvor de plejer. De må dog vente lidt længere på at få glæde af de nye faciliteter i Aabenraa.

Region Syddanmark forventer ikke på nuværende tidspunkt, at psykiatribyggeriet bliver dyrere end planlagt.

Udvalgsformand: Ny tidsplan på plads

- Det er ærgerligt, at psykiatrisygehusets byggeri forsinkes, men vi gør selvfølgelig alt for at begrænse konsekvenser og gener. Der er udarbejdet en ny tidsplan for fase 2, og vi ser nu frem til tage det flotte nye byggeri i brug i sommeren 2015, siger formand for psykiatri- og socialudvalget Thies Mathiasen (DF).

Læs pressemeddelelsen her i sin fulde længde.

 


Siden er sidst opdateret 7-2-2014



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt