Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Psykiatrien i Region Syddanmark

 

Til forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilNyhederpilSyddansk psykiatri i top

Syddansk psykiatri i top

En sammenligning af de danske regioners psykiatriske behandling placerer Region Syddanmark i top, når det kommer til produktivitet. Psykiatrien i Region Syddanmark har den laveste udgift pr. indbygger - både i voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Det fremgår af en sammenligning af de regionale psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, som netop er offentliggjort. Også i 2011 lå Region Syddanmark i front i den nationale benchmark.

- Det er flotte tal, som medarbejderne har al grund til at være stolte over, siger Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Fra seng til ambulant behandling i syddansk børne- og ungdomspsykiatri

Det fremgår af sammenligningen, at Region Syddanmark har den største andel af børn og unge i psykiatrisk behandling. Samtidig får syddansk børne- og ungdomspsykiatri henvist flest patienter og afviser færrest.

I perioden har 2009 til 2012 tegner de syddanske børne- og ungdomspsykiatrier sig desuden for den laveste belægningsprocent (72) og for den største reduktion antallet af sengedage – altså dage, hvor patienter er døgnindlagt. Mens den ambulante behandling er øget.

Udviklingen er hverken gået ud over ventetider eller tilfredshed. I 2012 blev stort set alle patienter set inden for to måneder, og tilfredshedsundersøgelser i 2012 viser, at henholdsvis 93 og 92 procent af patienter og pårørende er godt eller rigtig godt tilfredse med mødet med syddansk børne- og ungdomspsykiatri.

Ambulant voksenpsykiatri

Også på det voksenpsykiatriske område viser sammenligningen af regionernes psykiatri, at Syddanmark ligger i front. Psykiatrisygehuset har flest voksne patienter i behandling pr. antal indbygger. En stor del af disse behandles ambulant. Syddansk voksenpsykiatri har fra 2009 til 2012 haft en vækst på 19 procent i antallet af ambulante besøg. Sygehuset har desuden reduceret antallet af sengedage væsentligt – samtidigt med, at antallet af genindlæggelser er lavt.

- Region Syddanmark har et klart mål om at tilbyde borgerne behandling af god kvalitet så tidligt som muligt i et sygdomsforløb. Vi har også et mål om, at størstedelen af behandlingen skal foregå ambulant, så borgeren fortsat kan have en hverdag med familie, job og skole. Vi er ikke helt i mål, men tallene viser, at vi er på rette vej, siger Carl Holst.

Læs mere om analysen på Danske Regioners hjemmeside - her


Siden er sidst opdateret 27-11-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon