Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Syddanske Dage i Middelfart

Tekst: Charlotte S. Nygaard, Fotos: Heidi Lundsgaard

Grønne balloner, kølige fadøl, duften af grillpølser og brød - og så Jacob Haugaard. Nej, det er ikke opskriften på Grøn Koncert. Det er såmænd åbningsbilledet på Syddanske Dage i Middelfart søndag 29. september kl. 12.

JacobHaugaard

- Jeg kan godt lide at være Vestfynbo. Det minder mig om min tid i Risskov ved Aarhus, hvor jeg også boede tæt på et stort hospital. Her i Middelfart er befolkningens sammensætning meget som den i Risskov. Man ved, at når der ligger et psykiatrisk hospital i nærheden, så bor der rimeligt mange, der har læst mere end to bøger.

Sådan lød åbningstalen fra konferencier og multikunstner Jacob Haugaard, inden han skød de Syddanske Dage i gang i Middelfart.

Væk med de tykke mure

I løbet af knap fire timer på en solrig september-søndag fik syddanskerne mulighed for at lytte til og tale med patienter, pårørende og politikere. Og de fik den fascinerende over 100 år lange historie om Middelfart Sindssygehospital. Alt med ét formål for øje: At åbne for omverdenen, nedbryde tabuer og gøre psykisk sygdom lige så naturligt som en brækket arm.

Teltet

- Vi kan glæde os over, at psykiatrien er kommet langt siden dengang, mennesker med psykiske lidelser blev placeret bag tykke mure gemt væk fra omverdenen. Men selv om vi er kommet rigtigt langt, er der stadig lang vej, til at det er lige så nemt at tale om datterens knækkede sjæl som om sønnens brækkede arm, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V) i sin tale.

CHvedboden

”En af os” ambassadører og repræsentanter for pårørendeforeninger som Sind og Bedre Psykiatri havde fundet vej til det store telt på plænen i Teglgårdsparken. Her kunne syddanskerne få svar på det at have en psykisk lidelse, og hvordan det er at være pårørende.

- Når man er psykisk syg, skal man gå ud, selv om man allermest har lyst til at blive inde bag murene qua sin psykiske lidelse. For at have mod på at blive skubbet ud i samfundet, kræver det, at omgivelserne er parate til at tage imod. At de ikke altid står med åbne arme parat til at omfavne patienten, er ikke pga. ondskabsfuldhed. Det er mangel på indsigt. Og den indsigt får man først, når man åbner op. Det er derfor, Psykiatrien i Region Syddanmark i dag åbner dørene, så de knækkede sjæle også kan blive en lige så naturlig del af vores hverdag som de brækkede arme.

Fredelig sameksistens og fællessang

Også byens borgmester Steen Dahlstrøm (S) skuede over psykiatriens mangeårige tilstedeværelse i Middelfart, som han kaldte en fredelig sameksistens med resten af byen.

- Jeg glæder mig i dag over det gode samarbejde mellem kommunen og regionen på det psykiatriske område. Det er sådan, at borgerne i dag ikke mærker overgangen fra det ene til det andet, og det takker jeg regionen for. Jeg håber, at vi kan fremme det gode samarbejde også i årene fremover. Her tænker jeg ikke mindst på den nye retspsykiatriske afdeling, som regionen har afsat over 200 mio. kr. til.

ADHDband

Og til tonerne af Jacob Haugaards fællessang på Kim Larsens berømte sang ”Havaje”, som i øvrigt er skrevet af hr. Haugaard, grillede pølserne lystigt videre på grillen, og balloner blev uddelt til børn og barnlige sjæle, inden AC DC kopibandet AD HD sluttede dagen af i et brag af en rockkoncert.

Hvad sagde gæsterne?


Siden er sidst opdateret 30-9-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt