Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Klinisk Etisk Komite får ny formand

Henriette Bruun
Speciallæge Henriette Bruun

Tirsdag den 18. juni udpegede Psykiatriens Ledelse en ny formand for Klinisk Etisk Komite.

Valget faldt på Henriette Bruun, som er speciallæge i psykiatri og specialist i kognitiv terapi. Hun har siden december 2011 arbejdet som afdelingslæge i TIT i Odense.

Henriette Bruun har været medlem af Klinisk Etisk Komite siden december 2010. Her har hun arbejdet engageret for at gøre processen omkring analyse af etiske sager så god og nuanceret som muligt.

I den forbindelse har hun haft internationale kontakter for at lære, hvordan man i andre lande (Holland og Norge) faciliterer en etisk gruppediskussion. Sammen med viden om etik er det netop den styrede gruppediskussion, der lægger til grund for analysen af de etiske dilemmaer, som komiteen behandler.

Henriette Bruun vil arbejde for, at komiteen bliver endnu mere synlig i Psykiatrien i Region Syddanmark. Det handler blandt andet om at få spredt arbejdsmetoderne ud i organisationen - eksempelvis med flere lokale etiske gruppediskussioner.

Henriette Bruun tiltræder som formand fra komiteens næste møde i august.

Henriette Bruun er 41 år, hun er gift og mor til 3 piger på 4,10 og 13 år. Hun bor i Odense.

Om formandsvalget
Posten blev ledig, fordi den nuværende formand for Klinisk Etisk Komite, overlæge Peer Nøhr-Jensen, har valgt at fratræde som formand på grund af nye arbejdsopgaver.

Psykiatriens ledelse og komiteen har derfor ledt efter en ny formand med en henvendelse til afdelingsledelserne og et opslag på intranettet. 

Der var to ansøgere til formandsposten.

 


Siden er sidst opdateret 20-6-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt