Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Indvielse af almenpsykiatri i Middelfart

Torsdag 25. april 2013 kl. 10.00 har Psykiatrien i Region Syddanmark inviteret til indvielse af de nybyggede almenpsykiatriske afsnit på Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen vil byde velkommen og der vil være taler om byggeri og indhold ved regionsrådsformand Carl Holst (V) og psykiatriudvalgsformand Freddie H. Madsen (DF). Carl Holst og Freddie H. Madsen vil sammen klippe snorene til de nye afsnit, og herefter er der mulighed for at komme rundt og se de nye bygninger.

Fakta

Region Syddanmark investerer massivt i nye moderne fysiske rammer til psykiatriske patienter de kommende år. De to afsnit, der indvies, er de første, der er opført efter de nye standarder for fysiske rammer i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Det drejer sig om to døgnafsnit (P1 og P2) med 36 pladser samt fælles modtagelse.

Målgruppen for almenpsykiatrien er voksne med psykoser, psykosenære tilstande, depressioner, personlighedsforstyrrelser samt nervøse og stressrelaterede tilstande.

På P1 kan patienterne komme hjem i weekenderne. (5-døgnsafsnit).

P2 (7-døgnsafsnit) har integreret åben/lukket funktion.

Begge afsnit er bygget til at kunne fungere som åben/lukket afsnit, men P1 fungerer altså fra start som et åbent 5-døgnsafsnit.

Patienterne opholder sig lige nu på andre afsnit på Østre Hougvej og flytter over i de nye bygninger i starten af maj måned.

Indlæggelsestiden er gennemsnitlig 20 dage.

Værelserne er med eget bad og toilet – hvilket er nyt i forhold til tidligere. De er også noget større - 17 mod 13 kvadratmeter tidligere (generalplanens standard) og enkelte værelser på 24 kvadratmeter til mere plejekrævende patienter. Dermed vil afdelingen være gearet til evt. kommende bariatriske (svært overvægtige) patienter, der forventes at komme flere af de kommende år.

De nye bygninger er omkring 2400 kvadratmeter.

Byggeriet til Retspsykiatri Syddanmark tog sin start i februar 2012 og fortsætter et års tid endnu: Indflytningen i de nye retspsykiatriske afsnit vil ske et afsnit ad gangen – med start i juli 2013 til april 2014, hvor de sidste afsnit flytter ind.

Foruden de 36 almenpsykiatriske pladser bygges der til 70 retspsykiatriske døgnpladser. Foruden ombygning udvides der med ca. 8500 kvadratmeter i alt. 

 


Siden er sidst opdateret 1-5-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt