Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Designtemadag gav masser af inspiration

Torsdag den 28. februar mødtes sygehusmedarbejdere, medarbejdere fra psykiatrisygehuset, designere, arkitekter, repræsentanter fra patient- og pårørendeforeninger og andre interesserede til en fælles temadag om sygehusets og psykiatrisygehusets fælles designkoncept.

Temadag - designkoncept i Aabenraa

Godt 90 medarbejdere, patienter, kunstinteresserede og andre borgere samledes på Kursuscenter Folkehjem i Aabenraa til fælles temadag om designkoncept til Sygehus Sønderjylland  og Psykiatrisygehuset. Tekst og foto: Dorte Haugaard.

Stresser kunst eller viser den vej?
Temadagen bød på både oplæg og workshops om både kunst, branding, valg af design og moderne muligheder for at hjælpe folk med at finde vej. Den blandede deltagerskare gav mange udgangspunkter og indfaldsvinkler til emnet.

Her blev vendt synspunkter som, at patienter stresses af abstrakt kunst, at kunst får folk til at udvise omhu, og at der skal gøres plads i rumudsmykningen til digitale og individuelle metoder til at vise den besøgende vej.

Både deltagere og arrangører fik masser af inspiration med sig derfra.

Arrangørerne af dagen er en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Psykiatrisygehuset, Projektafdelingen, kliniske centre, Indkøbsafdelingen, Kunstforeningen Aabenraa og Servicecenteret. Støttet af arkitekt- og analysevirksomheden ArchiMed skal de i løbet af foråret udarbejde sygehusets og psykiatriens fælles designkoncept. Konceptet skal fungere som en slags håndbog for indkøb og indretning.

Konceptforslag på vej
8 emnespecifikke arbejdsgrupper, der allerede inden temadagen har holdt deres første møder, vil holde yderligere to møder inden resultaterne af disse, sammen med de mange siders konklusioner fra temadagen danner udgangspunkt for et konceptforslag.


Siden er sidst opdateret 2-3-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt