Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilBørne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg i toppen

Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg i toppen

Dagens Medicin har 8. februar 2013 offentliggjort sin kåring af landets bedste børne- og ungdomspsykiatriske og psykiatriske afdelinger. Kåringen placerer Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg på en andenplads blandt 13 børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense har fået en fjerdeplads, Børne- og Ungdomspsykiatri Augustenborg er nummer fem og Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding nummer syv.

Bladet har samlet data ind via kliniske databaser og landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser. Desuden har de bedt en række fagprofessionelle læsere om at stemme. De tre faktorer er lagt sammen for hver afdeling og resultatet er et antal point.

- Vi kan altid blive bedre. Og det arbejder psykiatrisygehuset konstant på. Men generelt kan Region Syddanmark være tilfredse med de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Behandlingskvaliteten er høj og det samme gælder patienters og pårørendes tilfredshed, siger Freddie Madsen (DF), formand for psykiatriudvalget i Region Syddanmark.

Psykiatrisk Afdeling Odense nummer fem

Også de voksenpsykiatriske afdelinger er kåret i Dagens Medicin. Desværre med knapt så gode resultater for psykiatrisygehuset. I alt 34 afdelinger er ratet. Bedst placeret er Psykiatrisk Afdeling Odense, der er nummer fem. Derefter følger Psykiatrisk Afdeling Svendborg som nummer ni.

- Psykiatrisygehuset arbejder på mange fronter for at sikre patienterne den bedste behandling. Blandt andet via forskning, behandlingspakker og intensiveret samarbejde med patienter og pårørende. Vi kan imidlertid konstatere, at der er en del at arbejde på et stykke tid endnu. Derfor vil vi skærpe fokus – blandt andet på kvaliteten af behandlingen og på patienttilfredsheden, siger Jacob Stengaard Madsen, psykiatri- og socialdirektør, Region Syddanmark.

Fakta

Dagens Medicin har 8. februar 2013 kåret landets bedste børne- og ungdomspsykiatriske samt psykiatriske afdelinger.
Psykiatrien i Region Syddanmark placeringer:

Syddansk børne- og ungdomspsykiatri (13 afdelinger er kåret i alt)
2. Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg
4. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
5. Børne- og Ungdomspsykiatri Augustenborg
7. Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding

Syddansk voksenpsykiatri (34 afdelinger er kåret i alt)
5. Psykiatrisk Afdeling Odense
9. Psykiatrisk Afdeling Svendborg
13. Psykiatrisk Afdeling Middelfart
17. Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe
23. Psykiatrisk Afdeling Haderslev
26. Psykiatrisk Afdeling Vejle
29. Psykiatrisk Afdeling Kolding
30. Psykiatrisk Afdeling Augustenborg

Læs mere i Dagens Medicin, 8. februar 2013.



Yderligere oplysninger
  • Formand for psykiatriudvalget Freddie Madsen, mobil 27241020
  • Psykiatri- og socialdirektør Jacob Stengaard Madsen, mobil 29201020
  • Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, mobil 20101931

Siden er sidst opdateret 13-2-2013



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt