Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Kunst ved Aabenraa byggeri

Bedømmelseskomitéen i Region Syddanmark har enstemmigt valgt Ane Mette Ruge til at udsmykke hovedindgangene til det nye sygehus i Aabenraa.
Det bliver kunstneren Ane Mette Ruge der skal stå for den kunstneriske udsmykning af hovedindgangene ved sygehuset i Aabenraa – Akutsygehuset for Sygehus Sønderjylland og psykiatrisygehusets byggeri – som bliver placeret dør om dør.

Kunstner Anne Mette Ruge - Sygehuset i Aabenraa

Det bliver kunstneren Ane Mette Ruge, der skal stå for den kunstneriske udsmykning af hovedindgangene ved Sygehuset i Aabenraa. Tekst og Foto: Region Syddanmark.

Det har Bedømmelseskomitéen i Region Syddanmark fredag enstemmigt besluttet efter en vurdering af tre udvalgte kunstneres forslag til udsmykning af de tre indgangspartier ved henholdsvis sygehuset, skadestuen og hos psykiatrien.

- Vi havde tre gode forslag at vælge imellem. I komitéen var vi dog enige om, at Ane Mette Ruges forslag havde noget særligt over sig. Hun formår at trække naturen med ind i sygehuset på en spændende måde. Jeg er sikker på, at det bliver godt,  siger Carl Holst (V) regionrådsformand og formand for bedømmelseskomitéen.

Ane Mette Ruge, der er kendt som videokunstner og fotograf og bl.a. er medlem af kunstsammenslutningen Decembristerne, har udarbejdet et forslag til et kunstværk, hvor den funktionsbestemte tid som både patienter, medarbejdere og besøgende bliver præget af på sygehusene, indgår.

I kunstværket indgår døgnets rytme og dagslysets skiften til en mere organisk tid, blandt andet ved at lade motiver og farver fra en fredskov indgå i den kunstneriske bearbejdning i både gulvbelægning, vægdekorationer og lysopsætningen.

Læs mere på regionsyddanmark.dk


Siden er sidst opdateret 17-12-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt