Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Feltarbejde i Kolding

Syddansk Sundhedsinnovation har i løbet af oktober måned været på feltarbejde på børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium, og 1. november 2012, blev medarbejderne kort orienteret om resultatet.

Der er lavet observationer af hverdagen i ambulatoriet, og patienter, pårørende og medarbejdere er blevet interviewet – med særlig fokus på patienter og pårørendes situation, behov og oplevelse af afdeling og behandling.

Patienter og pårørendes behov

Ud fra de forskellige interviews er der lavet fem personaer, der skildrer en typisk patient eller pårørende:11-årige Daniel med ADHD, 17-årige Caroline med anoreksi, 18-årige Frederik med angst og depression, 16-årige Marlene – lider af angst og depression og endelig Kurt – far til dreng med flere diagnoser.

Ikke kun LEGO-klodser

På baggrund af patienter og de pårørendes behov og ønsker har Syddansk Sundhedsinnovation skrevet nogle ting ned, som bør tilgodeses i et nyt byggeri, fx: Private zoner er vigtige. Farver, kunst m.m. skal være brugerbestemte. Plads til pårørende i samtalerum. Aktiviteter i venterum for alle aldersgrupper – ikke kun LEGO-klodser. Spiserum skal indgyde ro og fred. 

Se de fem personaer

Behov – ikke løsninger endnu

Syddansk Sundhedsinnovation har ansvaret for visionsprocessen i forbindelse med den nye afdeling i Vejle. Der har været gang i workshops og brugergrupper og der er lavet et visionskatalog, der overordnet beskriver behov – uden at komme for tæt på løsninger.

Først et godt stykke inde i processen er det børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorium i Kolding kommet med i processen. Der har været nedsat en brugergruppe, som netop har haft sit sidste møde.

Næste step bliver nu, at COWI laver udbudsmateriale, der beskriver de behov og de funktioner, de forskellige afdelinger har.

Læs mere om visionsformiddag for børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium og mere om processen med OPP


Siden er sidst opdateret 5-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon