Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Afdeling i Middelfart under ombygning

Byggeriet i Middelfart er det psykiatribyggeri, der er længst fremme.

Fra efteråret 2013 samles den syddanske retspsykiatri i Middelfart, og i den forbindelse er man i gang med en større om - og tilbygning af afdelingen.

De eksisterende bygninger – ca. 8000 kvadratmeter – ombygges, og der udvides med ca. 8500 kvadratmeter.

Byggeri i Middelfart

Der var første spadestik i februar måned – og nu er pladsen på Østre Hougvej gravet og bygget til ukendelighed.

Se billeder fra byggepladsen.

Medarbejdere under flytning
Det har selvfølgelig også haft stor betydning for medarbejderne på Østre Hougvej – og har det naturligvis stadig. Det har betydet:

1. maj flyttede gerontofunktionen til Kolding (sengeafsnit).

Også i foråret 2012 flyttede alle almenpsykiatriske funktioner til lokalpsykiatrien på Teglgårdsparken 101.
Der er også tre patientstuer på P1, der midlertidigt er flyttet til andre tomme nabolokaler. ECT funktionen er midlertidigt flyttet i kælderen.
1.december flytter retspsykiatrisk distriktspsykiatri til Nygade 2 i Middelfart. De bor lige nu i en pavillon, som skal flytte til Esbjerg.
De flytter, da der skal være byggeplads, der hvor pavillonen står nu.

Status lige nu
De resterende ca. 150 medarbejdere bor stadig på matriklen – under daglig påvirkning af byggeriet. Blandt andet lukkede husets kantine 1. oktober, så patienterne får deres mad ude i afsnittene.

Om få måneder vil hovedindgangen blive lukket, da der skal bygges en tunnel tværs hen over forpladsen – det er en tunnel, som ikke var tænkt ind i byggeriet fra starten af.
Etablering af tunnelsystemet under de eksisterende og nye bygninger forlænger kun byggetiden med ca. 3. måneder.

Den 30. oktober er der rejsegilde – læs mere om det senere.


Siden er sidst opdateret 12-10-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt