Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilPsykiatrisk Afdeling Odense åbner dørene på lørdag

Psykiatrisk Afdeling Odense åbner dørene på lørdag

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Psykiatrisk Afdeling Odense sidst indbød borgerne til en snak. I maj 2012 var en flok medarbejdere rykket ud til Brandts Passage med kugledyner, beroligende samtaler og hele det psykiatriske beredskab.

Nu gør de det igen, men denne gang inviterer de borgerne hjem i afdelingen.

Væk med myter og tabu

- Der er mange tabuer omkring psykiske sygdomme. Det kan ramme psykisk syge og deres pårørende hårdt, når de møder fordomme, som oftest skyldes manglende viden, siger Sonja Rasmussen, der er ledende overlæge på afdelingen.

Sonja Rasmusen

Tilbage i marts var afdelingen midtpunkt for hele landets opmærksomhed, da en meget syg patient stak tre medarbejdere med en kniv.

- Det er meget sjældent, at sådan noget sker. Derfor arbejder vi aktivt for at få aflivet myterne om, at alle psykisk syge er farlige - og at man ikke kan komme sig, hvis man bliver psykisk syg. Og så vil vi gerne vise vores medborgere, hvordan vi bor og hvem vi er, fortæller hun.

Bliv klogere og få en kop kaffe

Psykiatrisk Afdeling Odense åbner dørene fra klokken 10 – 15, og i løbet af disse timer kan fynboerne også få en kop kaffe og blive klogere på, hvordan man behandler og helbreder psykisk sygdom.

Der vil være små foredrag om blandt andet depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og om psykisk sygdom hos ældre. Gæsterne kan også få viden om, hvordan man bruger tvang og elektrostimulation (ECT) i behandlingen.

Også de psykiatriske informationscentre - PIO Odense og psykiatrisygehusets egen PsykInfo deltager i åbent hus arrangementet. 


Siden er sidst opdateret 28-11-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt