Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Nyt fra Psykiatrisk Dialogforum

Trods to udskiftninger i deltagerkredsen var alt ved det gamle, da en gruppe politikere fra regionsrådet den 7. juni mødtes med repræsentanter for psykiatriens patient- og pårørendeforeninger.

Det var årets andet møde i Psykiatrisk Dialogforum, og der er fortsat stor lyst til at stille spørgsmål, udfordre, komme med input og diskutere både små og store problemstillinger fra psykiatriens verden.

Pakkeforløb på dagsordenen

Blandt emnerne på mødet var et udkast til en ny kvalitetspolitik for Psykiatrien i region Syddanmark.

Et af fokusområderne i kvalitetspolitikken er at sikre en ensartet udredning og behandling, både indenfor Psykiatrien i Region Syddanmark og på tværs af regionerne.

Et af midlerne til at opnå dette er implementering af standardiserede patientforløb - også kaldet pakkeforløb – som det også kendes på eksempelvis kræftområdet.

Det gav anledning til en livlig diskussion om, hvorvidt psykiske lidelser egner sig til pakkeforløb.

Både Steen Andersen fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og Jeppe Bruun-Petersen fra Sind gjorde opmærksom på, at det er mere simpelt at få en ny hofte eller at få fjernet en blindtarm end at blive behandlet for sin psykiske lidelse. Spørgsmålet er derfor, om der er brug for individuelt tilpassede behandlingsforløb frem for ”pakker”?

Hertil svarede sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov at det i høj grad handler om at sikre lighed i sundhed. Mennesker med en psykisk lidelse har i gennemsnit en kortere levetid, og pakkeforløbene kan være med til både at harmonisere og løfte kvaliteten af behandlingen. Samtidig vil der naturligvis blive set på de individuelle behov, hvis man ikke passer ind i ”pakken”. Så må man have et andet tilbud.

 

Læs mere

Referat fra mødet  

Om Psykiatrisk Dialogforum   
 

Fakta

Følgende emner var på dagsordenen:  

  • Procedurer for udpegning af foreningsmedlemmer til Psykiatrisk Dialogforum
  • Orientering om kampagnen "En af Os"
  • Oversigt over ventetider og belægning
  • Orientering om sundhedsplan
  • Drøftelse af hjælp til dømte for forseelser begået under indflydelse af sindssyge
  • Akkreditering under Den Danske Kvalitetsmodel
  • Oplæg til kvalitetspolitik for Psykiatrien i Region Syddanmark 2011-2014
  • Tilfredshedsundersøgelser på børne- og unge afdelinger
  • Ny version af folderen "Nyttig information til patienter og pårørende"
  • Arbejdsmarkedsindsatsen 2012
  • Drøftelse af tid til samtaler i psykiatrien
  • Tilbud om projektrum til foreningerne i Psykiatrisk Dialogforum
  • Hvidbog fra Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Status på psykiatriens anlægsprojekter

Siden er sidst opdateret 14-6-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt