Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilPatient var frivillligt indlagt på Psykiatrisk Afdeling Odense

Patient var frivillligt indlagt på Psykiatrisk Afdeling Odense

Patienten var blevet indlagt sent om aftenen 30. maj via den psykiatriske skadestue. I forbindelse med indlæggelsen har patienten ikke vist tegn på at være selvmordstruet. Derfor bliver der ikke etableret tæt overvågning, og patienten kan frit færdes på afsnittet og i haven, der er lukket for at sikre, at patienterne har fri adgang til frisk luft, når de har behov for det.

Via overvågningskameraet kan det konstateres, at patienten har forsøgt at kravle over hegnet omkring den lukkede have, uden at det umiddelbart er lykkedes. Siden ses intet på videoen. Da personalet ikke kan finde patienten, kontaktes politiet og de pårørende orienteres.

- Personalet har vurderet patienten ved indlæggelsen og har ikke fundet tegn på, at der skulle være selvmordsrisiko. Det er meget trist, at en frivillig indlæggelse alligevel ender med et dødsfald. Nu analyserer vi hele forløbet for at få afdækket, om vi kunne have handlet anderledes – og om sikkerhedsforanstaltningerne virker efter hensigten, siger administrerende sygehusdirektør Peter Henriksen, Psykiatrien i Region Syddanmark.

Afsnittet, hvor patienten var indlagt, har 11 døgnpladser. 31. maj var der tre ekstra patienter indlagt, og afsnittet var fuldt bemandet.

Psykiatrisk Afdeling Odense har tilbudt de pårørende samtale og har ligeledes givet de øvrige patienter en orientering om den ulykkelige hændelse.

 


Siden er sidst opdateret 1-6-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt