FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilNyhederpilNy bog fra børne- og ungdomspsykiatrien og Videnscenter for Psykotraumatologi

Ny bog fra børne- og ungdomspsykiatrien og Videnscenter for Psykotraumatologi

25. maj holdt Børne- og Ungdomspsykiatri Odense reception for at markere udgivelsen af bogen ”Perspektiver på klinisk psykologi”. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og professor Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for psykologi, Syddansk Universitet.

Kursus i forskning og formidling

I 2010 arrangerede psykologerne Lone Møller og Malene Hinrichsen et kursus for psykologer i forskning og formidling.  Underviser var professor Ask Elklit, Syddansk universitet, og Mette Skovgaard Væver fra Københavns Universitet.

På kurset deltog psykologer fra Region Syddanmark - primært fra psykiatrisygehuset, men også fra kommunerne.

- Som en del af kurset skulle psykologerne skrive en artikel. Det kom der en række gode fagartikler ud af, som vi gerne ville udgive i bogform. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense gav sammen med Videnscenter for Psykotraumatologi økonomisk støtte til udgivelsen, fortæller Lone Møller.

Forfatterne og artiklerne

Bogen sætter fokus på emner, der optager psykologerne i den kliniske hverdag:

Åbne samtaler i ungdomspsykiatrien (Lars Hansen og Maria Houlind, Børne- og Ungdomspsykiatri Augustenborg)

Træningsafhængighed i Idrætskulturer (Mia Beck Lichtenstein, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet i samarbejde med Center for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense)

Tilknytning og autisme (Susanne Ohm og Eva Agger Hansen fra henholdsvis PPR Odense og PPR Hedensted)

Er der effekt af kognitiv remediation for unge nydebuterede med skizofreni? (Jette Schmidt Vorup, Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg)

Skader i højre hemisfære og socialkognitive vanskeligheder hos børn (Lone Kildemoes, PPR Odense)

Evidens for at arbejde i grupper med psykiatriske patienter, der hører stemmer, ud fra en kognitiv-adfærds-terapeutisk referenceramme (Ulrich Raunholst, Ulrik, Psykiatrisk Afdeling Svendborg)

Psykoedukation til unge indlagt på almenpsykiatrisk afdeling (Sissel Brønserud og Camilla Volkmann Dinesen (henholdsvis Lokalpsykiatri Svendborg og Syddansk Universitet)

Personlighedsudredninger i børne- og ungdomspsykiatrisk regi (Lone Hjerrild Møller, ledende psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Mia Beck Lichtenstein)

Forestillingsleg hos børn med autisme-spektrumforstyrrelse i tidlig skolealder (Torben Christiansen og Marie Søby Paul (Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding)

Er det muligt at generere meningsfulde hypoteser om emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder hos børn ud fra en WISC-profil? (Dorte Bundgaard Andersen, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Kaja Schilling, Center for Inclusion, Odense og Malene Hinrichsen)

Mere om bogen

”Perspektiver på Klinisk psykologi" er redigeret af Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Bogen sælges nu via Børne og Ungdomspsykiatri Odense til kr. 100,-. Indtægterne går til afdelingen.

Kontakt

Børne og Ungdomspsykiatri Odense, Sdr Boulevard 29, 5000 Odense C, tlf. 6541 4201, psyk.bu.odense@psyk.regionsyddanmark.dk.


Siden er sidst opdateret 30-5-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon