FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

Psykiatrien i Region Syddanmark

 

Til forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilNyhederpilNy fælles instruks for psykiatrisygehuset

Ny fælles instruks for psykiatrisygehuset

Instruksen er resultatet af en hurtigtarbejdende specialistgruppe af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdet blev sat i gang straks efter det tragiske knivoverfald på Psykiatrisk Afdeling i Odense.

Instruksen er fælles for hele psykiatrisygehuset, Psykiatrien i Region Syddanmark. Den præciserer detaljerne i de hidtidige retningslinjer.

- Patienter og medarbejderes sikkerhed har højeste prioritet i vores arbejde. Derfor har vi med det samme udarbejdet denne instruks, siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, Psykiatrien i Region Syddanmark.

Etikken skal være i orden

- Kropsvisitering og eftersyn af patienters private ejendele skal naturligvis foregå etisk forsvarligt. Der skal tages hensyn til den enkelte patient, andre patienter, pårørende og medarbejdere omkring patienten.

Det siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, Psykiatrien i Region Syddanmark.

- Alle parter er lige vigtige. Derfor skal vi og vores medarbejdere være særdeles opmærksomme på at vælge den bedste løsning i hvert enkelt tilfælde, siger Anders Meinert Pedersen i en pressemeddelelse fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

2 medarbejdere til kropsvisitering og undersøgelse af ejendele

Den nye fælles instruks fastslår, at patienter der er så dårlige, at de skal indlægges eller overflyttes til et lukket afsnit, bliver kropsvisiteret og får deres ejendele undersøgt af mindst to medarbejdere.

Patienten vil i den sammenhæng blive bedt om at lægge sit tøj - undtagen undertøj. Også medbragte ejendele undersøges.

Desuden kropsvisiteres patienter, der indlægges på et åbent afsnit, hvis en læge skønner, at det er nødvendigt. Fx hvis patienten er til fare for sig selv eller andre.

Undersøgelser ved den blotte mistanke

Har medarbejderne mistanke om, at en patient forsøger at smugle enten farlige genstande eller narkotika ind, kan overlægen beslutte, at der skal ske en skærpet visitation - også selv om patienten ikke ønsker det.

I disse tilfælde skal patienten skifte sit tøj ud med hospitalstøj og undersøges grundigt.

Patienter vil også blive kropsvisiteret efter udgang.

Åbn Fælles instruks vedrørende visitering af patienter og deres ejendele ved indlæggelse og efter udgang - 2 sider/pdf


Siden er sidst opdateret 28-3-2012



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon